Nyhed

Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til Fair Fælled

Fælledparken lægger græs til to dage med musik, mode, sport og mad til fordel for Fair Trade-projekter

Den 16. og 17. august inviterer Mellemfolkeligt Samvirke for anden gang til fair trade-festival i Fælledparken med musik, mode, sport og mad til fordel for Fair Trade-projekter.

Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, siger om arrangementet:

"Med Fair Fælled ønsker vi at gøre fairtrade til en fælles sag for politikere og borgere – det er en del af vores arbejde for at gøre danske byer til Fairtrade Byer i samarbejde med Max Havelaar. Sidste år erklærede København at ville arbejde for det, og i år er blandt andet Århus fulgt efter".


En lang række danske musiknavne støtter op om projektet, hvilket betyder, at man blandt andet kan opleve Alter Me (billedet), Sys Bjerre, Vincent Van Go Go, Majorian, Joe And Honey til arrangementet.

Arrangement er åbent for alle. Et eventuelt overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes fairtradeprojekter i Mellemamerika.


Fair Fælled

Fair Fælled på Facebook

ANNONCE