Nyhed

Craig David gæster Danmark

GAFFA.dk - alt om musik

Hitmageren Craig David indtager Vega forklædt i ny form under navnet og projektet TS5 den 3. maj i det nye år. 

Craig David er utvivlsomt en af de tidlige årtusindes større popnavne, og det er vel de færreste der kan påstå, at de i start-00'erne formåede at snige sig udenom kæmpehits som "7 Days" eller "Walking Away". Og nu kan Vega annoncere, at der er lagt grobund for at høre dem og mange andre, når David gæster København og Vega den 3. maj 2020.

Siden 2013 har 38-årige Craig David begivet sig ud i DJ-projektet TS5, som er opkaldt efter brittens egen penthouselejlighed Tower Suite 5 i Miami, hvor han eftersigende selv står for musikken til sine egne festiviteter. Ud over at han personligt drejer skiverne bag pulten, har David selvfølgelig ikke gemt sin silkebløde stemme væk, og han fremfører derfor både popvokal og rap under sine koncerter. 


Craig David har gæstet Danmark ad flere omgange, blandt andet foran et udsolgt Store Vega i 2016. Senest vi anmeldte ham, var på Tinderbox sidste år. Her var det ligeledes i form af et live DJ-slash-sang-slash-rap-setup, hvor britten slap afsted med solide fire ud af seks stjerner for en indlevelse der rakte udover scenekanten, samt bundsolid fremførelse. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Sang, rap og dj'ing i solidt blandingsforhold

Billetsalget skydes i gang nu på fredag den 6. december klokken 11.00, og du kan skaffe dig billetter via linket her.


Samtidig, så snyd ikke dig selv fra at høre og se musikvideoen til "Heartline" fra Davids seneste album The Time is Now fra 2018 nedenfor.

 


 

 

 


ANNONCE