Nyhed

Se GAFFA-Prisen 2020 på TV2 Zulu og TV2 Play

GAFFA.dk - alt om musik

GAFFA-Prisens 10 år jubilæumsshow var en bragende succes, da Musikhuset Aarhus lagde hus til en udsolgt Store Sal sidste onsdag. Nu bliver showet vist på TV2 Zulu.
 
GAFFA-Prisen 2020 er ikke som ethvert andet dansk award show. Livemusikken er i fokus og den gode liveoplevelse brænder igennem hele vejen fra scenen, ud over publikum og hjem i stuerne, når TV2 Zulu sender gedigen rock, hiphop, metal, r&b og punk ud over familien Danmark. Det sker nu på fredag 
den 6. marts klokken 22.00 - lige efter X-Factor på TV2s hovedkanal.

Melvin Kakooza gjorde en formidabel figur som aftenens vært - stærkt støttet af medvært Carsten Holm, der holdt snor i vinderne og de optrædende fra bagscenen. En fantastisk lyd- og lys-produktion tryllebandt og begejstrede det veloplagte og festklædte publikum fra start til slut.

Der blev uddelt 15 flotte priser og det to timer lange show blev transmitteret direkte på TV2 Play, og det er den fulde og uredigerede optagelse der nu vises på TV2 Zulu fredag den 6. marts klokken 22.00.

Gå ikke glip af en aften med Danmarks mest eftertragtede vært Melvin Kakooza, 
syv vanvittige liveoptrædender fra Dizzy Mizz Lizzy, When Saints Go Machine, Vola, Joyce, Rebecca Lou, Monti og Freja Kirk, et oplagt publikum og en masse glade vindere!

ANNONCE