GAFFA.dk – alt om musik
Coronavirussen har store økonomiske konsekvenser for det danske musikmiljø. Joy Mogensen vil nu tage kampen op for artisterne ved at få Danmarks radiostationer til at spille mere dansk musik.
”Danske musikere og komponister er blandt dem, som er hårdt ramt. Koncerter er aflyst, og musik spilles ikke i fitnesscentre eller lignende. Derfor mødes jeg i dag med danske radiostationer for sammen at undersøge, om stationerne kan spille ekstra meget dansk musik i den kommende tid” skriver kultur- og kirkeminister Joy Mogensen på sin Facebook.
Formålet med initiativet er at give de danske musikere økonomisk opbakning, nu hvor flere koncerter udskydes og aflyses.
GAFFA har også lanceret kampagnen, #StøtEnMusiker, hvor du kan blive klogere på, hvad du kan gøre for at støtte den danske musikbranche.
KOMMENTAR: Løb stormløb på pladebutikkerne i stedet for at hamstre toiletpapir