x

Father John Misty udgiver live-album – overskud går til Covid-19-hjælpefond

Father John Misty udgiver live-album – overskud går til Covid-19-hjælpefond

Albummet Off-Key in Hamburg er netop blevet tilgængeligt online.  

Father John Misty’s seneste album Off Key in Hamburg er netop blevet tilgængeligt via hjemmesiden Bandcamp. Alt overskud fra albummet går til MusiCares COVID-19-fond, der yder hjælp til dem i musikbranchen, som er berørt af coronavirus-udbruddet og de efterfølgende udskydninger og aflysninger af flere tusinde musikbegivenheder.

Off Key in Hamburg-albummet er optaget live i Hamborgs Elbphilharmonie den 8. august 2019.

Du kan høre det fulde album lige her

Off Key in Hamburg er det seneste udspil fra den amerikanske sanger og sangskriver med det borgerlige navn Josh Tillman. Albummet følger op på Tillmans fjerde studiealbum God's Favorite Costumer.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Fucking fantastiske Fader John

Father John Misty er en populær herre i Danmark og har tidligere spillet koncerter for udsolgte sale i Vega, Falconer Salen og på Train. Han har gæstet Roskilde Festival to gange og været forbi NorthSide, hvor GAFFAs anmelder Espen Strunk kvitterede med fem stjerner og roste den 38-årige Tillman: 

”…en entertainer på toppen af sit spil, der lægger et upåklageligt sæt ned for et medlevende publikum.”

GAFFAs Espen Strunk anmeldte i øvrigt også netop koncerten i Hamborg, som dog "kun" fik fire stjerner.

LÆS OGSÅ: Fader John foldede bagkataloget ud i fornemme rammer

Sætliste - Off-Key in Hamburg

  1. Hangout At The Gallows
  2. Hollywood Forever Cemetery Sings
  3. Mr Tillman
  4. Disappointing Diamonds Are The Rarest of Them All
  5. The Night Josh Tillman Came To Our Apt.
  6. Strange Encounter
  7. Total Entertainment Forever
  8. Things It Would’ve Been Helpful To Know Before The Revolution
  9. Ballad Of The Dying Man
  10. A Bigger Paper Bag
  11. I Went To The Store One Day
  12. Nancy From Now On
  13. Chateau Lobby #4 (In C For Two Virgins)
  14. Please Don’t Die
  15. The Palace
  16. God’s Favourite Customer
  17. Pure Comedy
  18. Holy Shit
  19. I Love You, Honeybear
  20. Leaving LA

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA