x
Fader John foldede bagkataloget ud i fornemme rammer

Father John Misty, Elbphilharmonie, Hamburg

Fader John foldede bagkataloget ud i fornemme rammer

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

"Jeg kunne faktisk lide fyren, men det her nye lort giver mig lyst til at dø”, lader Josh Tillman en af sine (tidligere) fans udtale i den 13 minutter lange, filterløst autobiografiske sang ”Leaving L.A.” Dén sang slutter Tillman sin koncert med i aften, i Hamburg – og den selvironiske sentens er ikke grebet ud af luften. Humor har manden aldrig manglet, og for så vidt angår mediebevågenhed og albumsalg er det da heller ikke forkert, at hans karriere nåede et hidtidigt højdepunkt med gennembrudsalbummet I Love You, Honeybear fra 2015.

"For mit eget vedkommende er der ligesom kun et vist antal plader, jeg kommer til at sælge. Det kommer ikke til pludselig at skyde i vejret – muligvis kommer det til at gå ned ad bakke, på et vist tidspunkt”, som Tillman reflekterede, da jeg mødtes med ham på Vesterbro for et par år siden. Fire år, to album og talløse koncerter efter gennembruddet i 2015 er der dog ikke ændret på, at Josh Tillman og hans alter ego Father John Misty stadig fremstår som en af tidens ganske få virkelig vedkommende sangskrivere. 

Poetisk spændvidde

I aften i den imposante symfoniske sal Elbphilharmonie i Hamburg flankeres han af det residerende strygerensemble – foruden det faste og rutinerede band, som har flankeret hovedpersonen på hans mere eller mindre uafbrudte turné de senere år. Og med har han tyve sange, som demonstrerer den poetiske spændvidde i det begrænsede bagkatalog. Fra det hudløst personlige, ikke mindst på sidste års personlige krise-plade Gods Favourite Customer. Over den skarpe samtidskommentar, og til de helt grundlæggende, eksistentielle anliggender. ”Sex og død, that's it. Det er alt, du behøver til en sund sangskrivningsdiæt”, sagde Tillman, da jeg i sin tid talte med ham i forbindelse med Honeybear-pladen.

Det er de helt store spørgsmål, der adresseres – ikke mindst med den ambitiøse sangcyklus Pure Comedy, som udkom i 2017. Mens der er skruet ned for både snakken mellem sangene og kropssproget i aften, får vi til gengæld de vigtigste sange fra dén plade. Inklusive titelnummeret, som afslører en humanist bag de ironisk-kyniske attituder: ”I hate to say it, but each other’s all we got”, som Tillman synger som afrunding på sit illusionsløse portræt af de menneskelige vilkår. Eller hvad med "Total Entertainment Forever", én af de sange som zoomer ind på en civilisation i opløsning: ”When historians find us we’ll be in our homes / plugged into our hubs, skin and bone / A frozen smile on every face, as the stories replay / This must have been a wonderful place”.

Den triste klovn

Vor vestlige kulturkreds er et brændende lokum; en civilisation under afvikling, sådan som det altid sker, til sidst – tjek eventuelt historiebøgerne, eksempelvis kapitlet om Romerrigets fald. Og Fader John leverer lydsporet; han er den triste klovn, som med lige dele humor og melankoli holder et spejl op foran lytteren. Som synger om senkapitalisme og klimakrise, befriende blottet for politisk korrekthed. "Oh, and no one ever really knows you and life is brief / So I've heard, but what's that gotta do / with this black hole and me?”, som der spørges i ”Holy Shit” – et højdepunkt såvel i Hamburg i aften som i bagkataloget i det hele taget.

Jo, Mr. Mistys sange passer ind i undertegnedes verdensbillede som sort kaffe og Houllebecq-romaner – også på en aften som i aften, hvor man godt fornemmer, at manden har været ualmindeligt meget on the road og spillet de her sange rigtig mange gange de sidste par år. Da han når til den fine ”Please Don´t Die”, har jeg af én eller anden grund allerede tænkt på linjerne: ”Somebody stop this joyless joyride / I’m feeling older than my 35 years”. Alligevel er bifaldet bragende og stående, da Tillman takker af efter en usædvanligt fåmælt aften. Og godt for det. Det skulle da bare mangle.

 

Sætliste:

Hangout at the Gallows

Hollywood Forever Cemetery Sings

Mr. Tillman

Disappointing Diamonds Are the Rarest of Them All

The Night Josh Tillman Came to Our Apt.

Strange Encounter

Total Entertainment Forever

Things It Would Have Been Helpful to Know Before the Revolution

Ballad of the Dying Man

A Bigger Paper Bag

I Went to the Store One Day

Nancy From Now On

Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins)

Please Don't Die

The Palace

God's Favorite Customer

Pure Comedy

Holy Shit

I Love You, Honeybear

 

Ekstra:

Leaving L.A.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA