GAFFA.dk – alt om musik
"Vi havde virkelig glædet os til tre magiske dage på Egeskov Slot"
Heartland Festival har nu også reageret på nyheden om, at regeringens forbud mod større forsamlinger er blevet forlænget til og med august, og at alle sommerens festivaler til og med august dermed er aflyst.
Heartland 2020 skulle have fundet sted fra den 29.- 31. maj.
Direktør for Heartland Ulrik Ørum-Petersen udtaler i en pressemeddelelse:
"Vi havde virkelig glædet os til tre magiske dage på Egeskov Slot, men på grund af den hidtil usete situation og regeringens forlængelse af forsamlingsforbuddet, står det klart, at det ikke er muligt. Sikkerheden for vores kunstnere, gæster, personale og frivillige er den første prioritet, derfor respekterer og forstår vi myndighedernes beslutning. Men vi ser frem til at se jer alle på Egeskov igen i 2021.
Alle, der har købt billet til Heartland, vil modtage en e-mail snarest gennem Heartlands billetpartner."
LÆS OGSÅ: Sådan reagerer festivalerne på Mette Frederiksens forbud