Nyhed

Kåre Mølbak: Danskerne skal forvente at holde afstand til hinanden, indtil vaccine er klar

GAFFA.dk – alt om musik

Der er muligvis endnu længere udsigter, til at danskerne igen kan samles skulder om skulder ved landets koncerter og andre store begivenheder.

Ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør for Statens Serum Institut, skal danskerne forvente at holde social afstand, indtil en effektfuld vaccine er opfundet, oplyser TV2.

Han har tidligere anslået, at der kan gå mere end et år, før sådan en vaccine til bekæmpelse af COVID-19 er opfundet.  


– Vi ved ikke, hvordan virus opfører sig. Om den muterer og dermed bliver en almindelig forkølelsesvirus som andre typer af coronavirus. Vi ved heller ikke, om den svækkes, hvis vi får en god sommer. Men hvis den opfører sig på samme måde fremover, som den gør nu, så tænker jeg, at vi skal holde afstand, indtil vi får en effektfuld vaccine, udtaler Kåre Mølbak til Berlingske.

Kåre Mølbak forklarer, at der derfor også må findes andre måder at afholde store begivenheder på indtil da.

LÆS OGSÅ: Skatteministeren om at trække koncertbilletter fra i skat: ”Vi er åbne for inputs”


Et forskerhold i Storbritannien er dog lidt mere optimistiske i forhold til tidshorisonterne for en vaccine. Holdet udtalte i starten af april, at de håber på at have en vaccine klar efter sommerferien, skriver TV2.

I Danmark gælder et forsamlingsforbud på over 10. personer lige nu til og med den 10. maj. Samtidig er der nedlagt forbud mod større forsamlinger frem til og med den 31. august. Det indebærer, at landets sommerfestivaler i denne periode er blevet aflyst eller udskudt.

Det er dog endnu ikke klart, hvor mange mennesker, der må være forsamlet til arrangementer efter den 10. maj. Kulturminster Joy Mogensen garantede i sidste uge, at regeringen arbejder hårdt for at finde ud af det.  


I weekenden fik vi dog et fingerpeg, da alle Folketingets partier vedtog en kompensationsordning for aflyste festivaler og andre større begivenheder, en ordning, der gælder til og med 31. august og for arrangementer ned til 350 personer. Dermed tyder det på, at vi ikke skal forvente forsamlinger for flere end 350 personer før efter den 31. august.

LÆS OGSÅ: Flere aflyste festivaler og koncerter kan få kompensation

 


 

ANNONCE