Nyhed

Brand på Copenhell: ”Års arbejde er væk”

GAFFA.dk – alt om musik

En brand på et containerlager har i nat destrueret en stor del af Copenhells installationer og materialer. Ingen er dog kommet til skade, oplyser festivalen.

”En ulykke kommer sjældent alene," har Copenhell netop skrevet på deres Facebookside, efter en brand i nat brød ud i et containerlager på Refshaleøen.

Flere af de materialer, som metalfestivalen anvender hvert år, er gået op i røg:


”Nogle af disse containere rummede alle de bænke, skilte, kranier og andre installationer, der er med til at gøre COPENHELL unik. En stor del af 10 års arbejde fra ansatte, eksterne og frivillige, der har lagt blod, sved og tårer i at bygge vores festival op, er væk,” fortsætter Copenhell.

Copenhell garanterer dog, at festivalen fortsat bliver afholdt den 16.-19. juni 2021, hvor helvede igen skal stå i flammer.

De har tidligere udtalt, at de forsøger at ”genskabe så meget af 2020-programmet som muligt” til næste år.


Årsagen til branden er endnu ukendt.

LÆS OGSÅ: Copenhell melder ud med datoer for 2021


ANNONCE