Nyhed

Grim Fest inviterer til sommerkoncerter og havefest med nyt koncept

GAFFA.dk - alt om musik

De Grimmeste Aftner hedder konceptet, og Allan Olsen og Bogfinkevej er de første navne på plakaten.

GrimFest 2020 måtte ligesom alle andre festivaler aflyse, men da Mette Frederiksen den 21. maj gav grønt lys til, at siddende arrangementer op til 500 personer kunne gennemføres med en meters afstand mellem publikummerne, gav det muligheden for, at De Grimmeste Aftner i stedet kunne se dagens lys. 

LÆS OGSÅ: Forsamlingsforbuddet er nu lempet


Allan Olsen, der oprindeligt skulle have optrådt til GrimFest i år, giver koncert den 12. juni, imens  Bogfinkevej kigger forbi Grimhøjgaard den 26. juni. Som forbuddet mod store forsamlinger foreskriver det, vil der være 500 billetter i udbud til hver koncert.

Koncerterne bliver afholdt i Brabrand på Grimhøjgaard, hvor GrimFest også plejer at blive afholdt. De Grimmeste Aftner er udendørs siddekoncerter, og der vil både være mulighed for fuld forplejning i form af mad og drikke. Du kan blandt andet bestille en hjælpepakke til den Tørstige eller den Dehydrerede, og arrangørerne lover, at det bliver Danmarks hyggeligste havefest – så længer du selv sørger for at medbringe tæpper.

LÆS OGSÅ: LIVE FRA VA15: Oplev stortalentet Elisha i intime rammer


De Grimmeste Aftner vil løbende offentliggøre flere kunstnere, og du kan følge med på deres Facebook eller hjemmeside, hvor du også kan købe din billet.

Der er som sagt kun 500 billetter til salg, og billetterne koster 150,- stykket.

Varm op til De Grimmeste Aftener med Bogfinkevejs ”Iben Hjejle” lige her:

ANNONCE