Koncertanmeldelse

Manden i sort bringer frelse fra det hinsides

Diverse Kunstnere

The Johnny Cash Tribute Show, Nashville Nights International Songwriters Festival, Odeon, Store Sal

Alle sange var American to the bone.

Traditionen tro hylder Nashville Nights International Songwriters Festival også i år en artist, der har været skelsættende for musikhistorien. Sidste år hed hovedpersonen Leonard Cohen. I år er det en anden mørkemager dressed in all black. Han ville have været fyldt 90 i det indeværende Herrens år. Hans navn er Johnny Cash.

 

19:35. Jonah Blacksmith åbner på ”Danny Boy”, som aftenens surprise act. Nummeret opløftes straks af flydende synth-pads fra Mikkel Damgaard og ikke mindst trompetister. De indgyder samlet inspiration ind i klassikeren som blæsebælgen puster liv i smedjens gløder.

Jonah Blacksmith får hurtigt fuldt følgeskab af aftenens stjernekvintet på instrumentering, anført af kapelmester og bassist Troels Skjærbæk. Mads Andersens trommestikker indleder et umiskendeligt Cash-swing i sit samspil med kontrabassens anslag fra Skjærbæk. Det kan i den grad mærkes – selv på de allerbageste rækker. Odeon er fortsat lyden af kommunale besparelser i millionklassen. Det lyder simpelthen fantastisk.

Ingen Cash uden June
I aften handler dog ikke kun om Johnny Cash, men i den grad også hans livsledsager, sjælefrænde og stenstøtte, June Carter. Kira Skov lander fremragende fraseringer i duet med M. Rexens baryton på ”If I Were a Carpenter”.

Med en stor del af bagkataloget i mono er det en sand fornøjelse at få det leveret i surround sound. Analog radiofonisk filtrering åbner og slukker ”The Man Comes Around”. Skovs vokal funkler på verset: ”The hairs on your arm will stand up”. Dét er præcist dét, der sker kollektivt i salen som ved et trylleslag akkurat på versefoden. Køligt og tilbagelænet vugger tracket med underliggende snerren. Fremragende levering af Kira Skov, der med omstillingsparathed bevæger publikum igennem sin vokale spændvidde.

Som nåle punkterer hud
Amerikanske Noah Smith leverer en indædt og publikumsforførende ”Folsom Prison Blues.” Usentimentale og sammenbidte vibratofraseringer indfanger fuld opmærksomhed i salen. Rune Kjeldsen lader sliden gøre arbejdet under bluesrundgangen på den hvide Strat med perlemors-slagbræt.

Bjørn Fjæstad genfortolker ”Hurt”, men kløjes i teksten, og den må tages om. Han genvinder dog æteren med en intens baryton og et track, der går igennem sjælen, som nåle punkterer hud. 21:12 kan der takkes af efter 96 minutters gedigen holdindsats.

Amerikanske indspilninger
Sceneskiftene forløber i nogle tilfælde mere flydende end andre. Med artister i pendulfart på scenebrædderne kræver det et velsmurt maskineri at få alt til at glide sømløst. Nogle få tilfælde af grus i tandhjulene kunne godt have været sparet væk med lidt bedre timing. Det er desuden ikke alle vokalpræstationer, der løfter sætlisten lige meget. Lydknaseri under ”We’ll Meet Again” er en lille teknisk anmærkning. Overordnet er der dog absolut intet anfægteligt på hverken lyd, teknik eller instrumentering.

Johnny Cash er indbegrebet af den amerikanske drøm – og dens bagside. Bagkataloget er ikke bare American Recordings. Det er Amerika. Cash var manden, der kunne give livstidsdømte håb og sig selv frelse. Vi hylder The Man in Black. Always remembered – never forgotten.

Opvarmning: Dan Smalley *****
18:16. Den amerikanske countrysanger og sangskriver Dan Smalley åbner med danske høflighedsgloser inden ”If I’m Being Honest”. Han har med ét overtaget Odeon gennem country-røst og tumbleweed-toneopbrydning. Stålstrengene presses ind mod ibenholt. Hånden glider op ad mahognien på Fender Acoustasonicen.

Fem minutter inde i koncerten taber hele Odeon kæben under intro-speaken til ”Mr. Jerry’s Ghost”. Smalley fortæller om et mangeårigt alkoholmisbrug. En personlig deroute, der endte med, at han kom til at sparke naboens dør ind i stedet for sin egen i en brandert. Det betød et 40 kaliber projektil lige i brystkassen. Smalley var erklæret død, men genopstod i ambulancen. Han vågnede næste dag på hospitalet med disse ord på læben: ”Man. I should quit drinking.”

Smalley er en entertainer med ordet i sin magt og hjerter holdt ud i strakt arm.

Publikum får lærdom fra Louisiana om aldrig at jagte alligatorer på ”Born and Raised”. Med honky-tonk energi skabes en stemning, der lugter af cajun krydderi og fede tirsdage.

34 minutters country-kærtegn senere er der næppe en sjæl i Odeons stående applaus, som ikke vil spidse ører, næste gang Dan Smalley gæster Danmark.

The Johnny Cash Tribute Show-sætliste:
Danny Boy - Jonah Blacksmith
Ain’t No Grave - Jonah Blacksmith
Don’t Take Your Guns to Town – Dan Smalley
Tennessee Flat Top Box – Dan Smalley
Don’t Think Twice, It’s All Right – M. Rexen
If I Were a Carpenter - Kira Skov & M. Rexen
The Man Comes Around - Kira Skov
(Ghost) Riders in the Sky – Kira Skov
                  - Allan Olsen
Get Rhythm - Allan Olsen
Girl from the North Country - Ginne Marker
Father and Son - Bjørn Fjæstad & Ginne Marker
The First Time Ever I Saw Your Face – Bjørn Fjæstad
I Walk the Line – Fallulah
God’s Gonna Cut You Down - Fallulah
Wildwood Flower – Payton Taylor
Jackson - Noah Smith & Payton Taylor
Folsom Prison Blues - Noah Smith
Encores:
Hurt - Bjørn Fjæstad
Ring of Fire - M. Rexen
We’ll Meet Again - Ginne Marker

The Johnny Cash Tribute Show orkester:
Troels Skjærbæk – Bas & kapelmester
Lars Skjærbæk – Guitar
Rune Kjeldsen – Guitar
Mads Andersen – Trommer
Mikkel Damgaard - Keys

ANNONCE