x

Metallica annoncerer dokumentar og live-album: Se trailer og lyt til sange


Metallica annoncerer koncertdokumentar og livealbum – og deler ny sang 

I dag har Metallica officielt annonceret, at deres S&M2-shows fra sidste år, hvor de spillede med San Fransiscos symfoniorkester over to aftener i september, bliver udgivet som et livealbum og som en koncertdokumentar. Det skriver Loudwire. Begge dele udkommer den 28. august.

De har også delt en liveudgave af klassikeren "Nothing Else Matters", som du kan lytte til nederst i artiklen og "All Within My Hands", som James Hetfield teasede i går.

LÆS OGSÅ: James Hetfield: Ny musik fra Metallica lige om hjørnet

Metallica and San Francisco Symphony: S&M2 er titlen på albummet. Koncerterne fandt sted i anledning af 20-års jubilæet for Metallicas livealbum fra 1999, S&M, hvor de også spillede med symfoniorkestret.

Den kommende udgivelse kan både streames og erhverves på digitale platforme, ligesom den vil blive sat til salg i alverdens fysiske formater. Heriblandt bliver et eksklusivt boxsæt med samleobjekter – såsom signerede nodeark fra koncerterne – også sat til salg i 500 eksemplarer.

S&M blev i 1999 anmeldt af GAFFA til tre stjerner, der blandt andet gav bandet disse ord med på vejen:

"Dette års album er en liveoptagelse af Metallica og San Fransiscos symfoniorkester. Det er sikkert en meget interessant idé på papiret, men i praksis fungerer det alt for sjældent overbevisende. Versionen af "Battery" er et af de få strålende eksempler på den noget bizarre alliance. Andre steder lyder det for meget, som om symfoniorkestret bare er klasket oven på Metallicas originaludgaver," skrev GAFFAs anmelder. 

Lyt til "With All My Hands" og "Nothing Else Matters" nedenfor og se tracklisten for koncerten.

Trackliste fra koncerten:

1. "Intro (indeholder "Wherever I May Roam" og "All Within My Hands")"
2. "The Ecstasy of Gold (Live)"
3. "The Call of Ktulu (Live)"
4. "For Whom the Bell Tolls (Live)"
5. "The Day That Never Comes (Live)"
6. "The Memory Remains (Live)"
7. "Confusion (Live)"
8. "Moth Into Flame (Live)"
9. "The Outlaw Torn (Live)"
10. "No Leaf Clover (Live)"
11. "Halo on Fire (Live)"
12. "Intro to Scythian Suite (Live)"
13. "Scythian Suite, Opus 20 II: The Enemy God And The Dance Of The Dark Spirits (Live)"
14. "Intro to The Iron Foundry (Live)"
15. "The Iron Foundry, Opus 19 (Live)"
16. "The Unforgiven III (Live)"
17. "All Within My Hands (Live)"
18. "(Anesthesia) - Pulling Teeth (Live)"
19. "Wherever I May Roam (Live)"
20. "One (Live)"
21. "Master of Puppets (Live)"
22. "Nothing Else Matters (Live)"
23. "Enter Sandman (Live)"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA