Nyhed

Mette Frederiksen: Den videre genåbning af Danmark bør udskydes

GAFFA.dk – alt om musik

Genåbningen af spillesteder for stående publikummer og ophævelsen af forbuddet mod store forsamlinger bør først finde sted senere

Den videre genåbning af Danmark bør udskydes på grund af det stigende antal coronasmittede. Det er budskabet i en Facebook-opdatering fra statsminister Mette Frederiksen fredag aften.

Dette betyder blandt andet, at den planlagte genåbning af spillestederne for stående publikummer og ophævelsen af forbuddet mod store forsamlinger, som stod til at udløbe den 31. august, skal udskydes. Det er i hvert fald statsministerens udgangspunkt for de forhandlinger om genåbningen af Danmark, som Folketinget indleder onsdag den 12. august.


Mette Frederiksen skriver blandt andet:

"...i foråret viste vi, at vi kunne klare det første alvorlige møde med corona. Fordi vi stod sammen og udviste et helt unikt fællesskab. Nu går vi ind i en mere langvarig fase. Det vil stille krav til os og vores alles tålmodighed.
 
Det gælder selvfølgelig ikke mindst de dele af vores samfund, der stadig er lukket ned eller kraftigt begrænset i deres aktivitet. Blandt andet nattelivet og forbuddet mod store forsamlinger. Oprindeligt var planen at begynde en åbning – også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes. Jeg ved, at også kultur- og idrætslivet og hotellerne er under pres. At der andre steder er restriktioner, der gør hverdagen (og indtjeningen) svær. Og jeg forstår til fulde ønsket om klarhed.
 
På onsdag mødes Folketingets partier og forhandler om den videre genåbning. Når brancher er lukket ned, vil der selvfølgelig stadig være brug for hjælpepakker. Det forhandler vi også."
 
 
GAFFA følger op på udviklingen i den kommende uge.
 

Vi holder sammen – ved at holde afstand. (PS: Opslaget her er lidt langt, men må meget gerne deles!) Som mange andre...

Slået op af Mette FrederiksenFredag den 7. august 2020
ANNONCE