GAFFA.dk – alt om musik
Fire danske sangskrivere tager sammen rundt i Danmark på en koncertur, som de kalder ”Troubadours On Tour”.
De fire sangere og sangskrivere Bo Bech (The Reptones), Nis Gaarde (The Consolation), Kristian Gaarskjær (Select Captain) og Rebekka Thornbech er alle aktive musikere og sangskrivere hver især, men slår sig nu sammen for at give ni sensommerkoncerter. Fælles for alle fire musikere er at deres musik og sangskrivning er forankret i en klassisk amerikansk sangskrivertradition mange ofte benævner som americana.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: The Reptones: Dead Letter Blues
Kvartetten skriver: ”Det er et format, der er ganske velkendt fra de amerikanske spillesteder, og et format, der lægger op til en løssluppen og hyggelig aften med kærligheden til sangskrivning.”
Alle koncerterne er åbne for offentligheden, og mere info kan findes på denne Facebookside.
Koncerternes datoer og spillesteder er:
22/8 - Sønderho Forsamlingshus, Fanø
23/8 - Nordby Kirke, Fanø
28/8 - Skibbild-Nøvling Forsamlingshus, Herning
29/8 - Plexus Musikklub, Holstebro
29/8 - Plexus Musikklub (aften), Holstebro
30/8 - Borgerforeningen, Hogager
9/9 - Mojo Blues Bar, København
17/9 - Oasen, Vanløse
20/9 - Sognegården, Staby