GAFFA.dk – alt om musik
Over 100 sorte mænd, heriblandt musikere som Diddy, Ty Dollar $ign, E-40 med flere, har underskrevet et åbent brev, der opfordrer den forventede demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, til at vælge en sort kvinde som vicepræsidentkandidat til det kommende præsidentvalg.
I brevet, der blev offentliggjort på Atlanta Daily World, skriver mændene:
"Som personer, der igennem hele valg-kampagnen har sagt, at vicepræsident Joe Biden bliver nødt til at vælge en sort kvinde som vicepræsident, mener vi, at dette er gået fra en hastesag, der BURDE ske, til noget der SKAL ske."
Samtidig ytres en kritik af Biden-kampagnens kontrolproces af sorte kvinder i brevet. De over 100 underskrivere fastslår således: “Det frastøder os, at sorte kvinder ikke bare bliver kontrolleret i denne vicepræsidents-proces, men også urimeligt kritiseret og undersøgt”.
Brevet afsluttes med: “Bliver en sort kvinde ikke valgt i 2020, betyder det, at du vil tabe valget. Vi vil ikke vælge mellem det mindste af to onder, og vi har ikke lyst til at stemme på den djævel, vi kender, mod den djævel vi ikke kender, vi er trætte af at stemme på djævle – punktum.
I blandt brevets underskrivere findes både musikere og velkendte ansigter indenfor musikbrancen såsom Diddy, Charlamagne tha God, Ty Dolla $ign, E-40, Jacquees, Timbaland, Al B. Sure!, Felix da Housecat, and Doug E. Fresh.
Joe Biden, der forventes at blive nomineret som den demokratiske præsidentkandidat, har tidligere lovet at vælge en kvinde som sin vicepræsidentkandidat. Og hvem det bliver, forventes at blive offentliggjort i denne uge.
The New York Times kunne for nylig rapportere, at der er 13 kvinder med i løbet om at skulle ledsage Biden på den demokratiske billet.
Seks ud af de 13 kandidater er sorte kvinder, nemlig Senator Kamala Harris, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice, repræsentant Val Demings, Atlanta-borgmester Keisha Lance Bottoms og Stacey Abrams, den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes hus i Georgia.
Du kan læse hele brevet på Atlanta Daily World.