Nyhed

Dave Grohl giver fan en oplevelse for livet

GAFFA.dk – alt om musik

Grohl-superfan Pat Finnerty har gennem lockdowntiden sendt sessioner live fra Instagram, hvor han har optaget sig selv genskabe indspilninger af sange fra bunden. I lørdags fik han sig noget af en overraskelse.

Finnerty lavede nemlig denne dag, 15. august, et projekt, hvor han forsøgte at få Dave Grohl med på sin livestream for at synge med på Dire Straits’ ”Money for Nothing”. Det tidligere Nirvana-medlem havde ellers været med i ånden på hele optagelsen, i form af en papfigur, men hele ni timer inde i forløbet dukkede han altså rent faktisk op på skærmen.

Finnertys maraton af et heldagsprojekt gav han selv den meget passende titel ”Grohlathon”, og selvom målet i sidste ende var at prøve på at få manden selv med, fik han sig nok noget af en overraskelse, da legenden kom op på skærmen og sagde ”Hvad fanden er det, I har gang i her?” med et stort smil. Og ikke nok med det; Grohl satte sig ved et trommesæt og jammede med Pat – en drøm, superfanen har haft hele sit liv.


Da han senere hen talte med Rolling Stone om oplevelsen, sagde Finnerty: “Grohl var lige så sej, som jeg vidste, han ville være. Jeg har altid gerne villet lave et talkshow, og Corona har på en måde givet mig ét. Jeg vil gerne vokse, så jeg kan gøre federe ting, for jeg har nogle sindssyge idéer, som jeg alle sammen tror kunne fungere.”

LÆS OGSÅ: GAFFA-skribent udgiver bog om Kurt Cobain: Læs 4 uddrag – og kom til releaseparty

Grohls nuværende band Foo Fighters’ optræden på Reading & Leeds Festival 2019 vil blive broadcastet af BBC senere denne måned, i den weekend hvor 2020-festivalen skulle have fundet sted, 28. til 30. august.


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Thanks to everyone on Team Grohlathon for pitching in and especially @cestclairemusic for screenshotting this after my phone died. WE GOT GROHL

Et opslag delt af Pat Finnerty (@the_pat_finnerty_show) den


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

We got Grohl. Thanks Grohl.

Et opslag delt af Pat Finnerty (@the_pat_finnerty_show) den


ANNONCE