Nyhed

Femstjernede Sulka giver koncert i Aarhus

GAFFA.dk – alt om musik

Hun emmer af kølig alvor

Den danske rapper Sulka fik masser af roser, da hun i maj udgav debutalbummet Epoker i samarbejde med dj Tue Track, kendt fra Malk de Koijn og som dj hos Marvelous Mosell.

Nu giver hun koncert på Train i Aarhus 30. oktober sammen med to supportnavne, aarhusianske Anamo og silkeborgensiske Yellow Spoon.


Anamo er afslappet og old-school hiphop med r&b-inspiration, mens Yellow Spoon alias Rasmus Sitarz (trommer) og Christoffer H.C. (keys) spiller helt igennem improviseret musik med inspiration fra hiphop, og de lover "smækre, sprøde og nakkebrækkende beats".

Koncerten er arrangeret af Train i samarbejde med Aarhus Volume og OhWell Booking. HansSOLO er resident dj, og vært er Sean-Poul.

GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez var begejstret for Sulkas album Epoker og skrev blandt andet: 


"Sulka har mere til fælles med Nas end med Cardi B og leverer sine linjer med et tilbagelænet, overlegent flow på et gennemført album, der ligesom sin hovedperson emmer af kølig alvor. Der er skåret ind til benet på Epoker, der som sin fornemste opgave ser det at levere hiphop af høj kvalitet – og lykkes med det. Her er både noget på hjerte og evnerne til at formidle det."

LÆS OGSÅ: SULKA-ANMELDELSE: Hårdkogt og helhjertet

Varm op med "Babushka":


ANNONCE