Nyhed

Metallica: Halvt akustisk, halvt elektrisk velgørenheds-koncert – se smagsprøve

GAFFA.dk – alt om musik

I weekenden gav Metallica en online koncert, der stadig kan streames, for at samle penge ind til deres velgørenhedsprojekt ”All Within My Hands”.

Måske vidste du det ikke, men Metallica har deres eget velgørenhedsprojekt, der hedder ”All Within My Hands”, opkaldt efter St. Anger-sangen af samme navn. Projektet støtter uddannelse, hungersnød og andre lokale indsatser.

Og hvad er en bedre idé for et band end at spille en koncert som led i at samle penge ind? Metallica har for første gang givet en verdensomspændende streaming-koncert, hvor betalingsmuren på hjemmesiden giver adgang til koncerten on-demand, og indtægterne går ubeskåret til velgørenhedsfonden.


LÆS OGSÅ: Miley Cyrus arbejder på et Metallica-coveralbum

Og det var heller ikke en helt almindelig koncert på den musikalske front. Den første halvdel af koncerten var nemlig akustisk og indeholdt både et Deep Purple-cover og et Bob Seger-cover. Den elektriske halvdel tog sågar The Animals' "House of the Rising Sun" med ind i sættet.

James Hetfield udtalte under koncerten: “Al jeres hjælp er virkelig værdsat. Og dét, at vi får lov at give koncert, er en stor bonus, ikke? Vi får lov at spille, vi har mulighed for at ansætte nogle mennesker i den sammenhæng, vi kan give noget hjælp – det er en win-win-win-situation.”


Det er stadig muligt at købe billet og høre hele koncerten, men bandet har varslet, at videoen kun vil være oppe i en begrænset periode. Tjek dette link for billet med mere.

Nedenfor kan du finde en ubeskåret smagsprøve på koncerten, hvori du kan høre et par af numrene, både fra det akustiske og elektriske sæt.

Akustisk sæt:


1: Blackened

2: Creeping Death

3: When A Blind Man Cries (Deep Purple cover)


4: The Unforgiven

5: Now That We’re Dead

6: Turn The Page (Bob Seger cover)


7: Nothing Else Matters

8: All Within My Hands

Elektrisk sæt:


9: Disposable Heroes

10: House Of The Rising Sun (The Animals cover)

11: Wasting My Hate


12: For Whom The Bell Tolls

13: Master Of Puppets

14: Enter Sandman

LÆS OGSÅ: Metallica genindspiller hitsang – til Disney-film

ANNONCE