Nyhed

Ønsk dig bløde julegaver fra GAFFA i år

GAFFA.dk - alt om musik

GAFFA har lanceret to nye merchandise-kollektioner, hvor vi blandt andet hylder nogle af vores fælles musikalske helte i et nyt kunstsamarbejde.

Er du (også) lidt i tvivl om, hvad du skal give i julegave, så kan vores nye linjer af merchandise være en mulighed til den musikinteresserede type. Er du en trofast læser, som gerne vil have et enkelt design med GAFFAs klassiske logo, så kan du vælge imellem T-shirts, hættetrøjer og muleposer i en lang række farver.

Er du til det mere detaljerede, så præsenterer vi hermed GAFFA Heroes! En merchandisekollektion, hvor vi hylder en række af de mest betydningsfulde musikere – de store helte – som har præget musikhistorien, siden GAFFA blev født i 1983. GAFFA Heroes bliver fotokunst, en gammel forside trykt på en mulepose, håndtegnede illustrationer eller anden kunst, som passer ind i rammen. 


Den første Heroes-kollektion er en række portrætter af ikoniske kunstnere, som vi på GAFFA har fulgt tæt, og hvis musik vi elsker. Kollektionen er tegnet af A Mile In The Woods, hvis portrætter citerer perler fra kunstnerens tekstunivers i personens ansigt, hvilket giver værkerne deres helt særlige udtryk. Lige nu indeholder kollektionen følgende emner David Bowie, Kim Larsen, Freddie Mercury, Amy Winehouse og Kurt Cobain

Se begge nuværende kollektioner og andre gode julegaveidéer på GAFFA Shop eller hos Merch City.


HUSK: Når du køber vores merchandise, er du samtidig med til at støtte GAFFAs journalistiske arbejde til gavn for både musikere og musikelskere.


 

 

 


ANNONCE