Nyhed

Medie: Trump overvejer at benåde rapstjerner

GAFFA.dk – alt om musik

Lil Wayne og Kodak Black er angiveligt på præsidentens benådningsliste

Ifølge kilder er rapperne Lil Wayne og Kodak Black blandt de personer, som Donald Trump overvejer at benåde, inden han træder tilbage som præsident den 20. januar, rapporterer Bloomberg.

Både Lil Wayne og Kodak Black udtrykte deres støtte til Trump ved præsidentvalget i november. Førstnævnte og præsidenten mødtes også sidste år under en fotosession.


Lil Wayne har indrømmet ulovlig besiddelse af et våben, efter at en ladt pistol blev fundet i hans bagage i en lufthavn i december 2019. Han er løsladt mod kaution, men skal møde i retten 28. januar og risikerer op til 10 års fængsel.


Kodak Black afsoner en straf på 46 måneders fængsel for at have forfalsket dokumenter for at få adgang til skydevåben. Han er også tiltalt for en voldtægt i 2016.

I henhold til forfatningen har den amerikanske præsident ret til at benåde personer, der er dømt for føderale forbrydelser.

LÆS OGSÅ: Resten af bandet udtaler sig efter guitaristens medvirken ved stormen på kongressen


 

ANNONCE