Nyhed

Se Jazmine Sullivan og Eric Church åbne Super Bowl med nationalmelodien

GAFFA.dk - alt om musik

To stjerner mødes på midten

I nat, dansk tid, løb Super Bowl nummer 55 over skærmen. Selve kampen var et møde mellem Tampe Bay Buccaneers og Kansas City Chiefs, men inden kampen forløb der et andet møde. Et musikalsk møde mellem country-stjernen Eric Church og r&b-sangerinden Jazmine Sullivan. På papiret ikke et typisk set-up til en musikalsk produktion, men under disse forhold og i den traditionsrige åbningshyldest til den amerikanske nationalsang blev disse forenet til perfektion.

LÆS OGSÅ: Se The Weeknds spektakulære Super Bowl-show


Jazmine Sullivan havde forud for deres fælles optræden delt sin begejstring for samarbejdet og udtalt til Associated Press: ”Vi kommer fra to vidt forskellige baggrunde, (men) jeg finder det smukt, at man blander forskellige musikgenrer, livsstil og måder at lave kunst og får det til at gå op i en højere enhed” og tilføjede videre: ”Jeg synes helt bestemt, at vi er kommet i mål med netop dette, og at resultatet bliver virkelig godt”.

Begge kunstnere har flere prominente musiknomineringer i bagagen, men konkurrerer ikke i de samme kategorier. Man er som seervidne til en fin musikalsk symbiose.

Jazmine Sullivan fik for nylig hele seks stjerner af GAFFA for sin seneste udgivelse.


LÆS OGSÅ: Her er det perfekte r&b-album

Forud for deres optræden åbnede H.E.R. ballet, der musikalsk blev afrundet af The Weeknd i kampens halftime-show. Se nationalsangen ”The Star-Spangled Banner” blive præsenteret nedenfor:

ANNONCE