x

Bruce Springsteen arresteret for spirituskørsel

Bruce Springsteen arresteret for spirituskørsel

Episoden fandt sted i november sidste år

Den 14. november sidste år blev Bruce Springsteen arresteret for spirituskørsel og hensynsløs kørsel, rapporterer TMZ og en række andre medier. En repræsentant for National Park Service bekræfter historien over for Forbes. Springsteen blev arresteret i parken Gateway National Recreation Area på halvøen Sandy Hook i sin hjemstat New Jersey. Han blev hurtigt løsladt igen, men Springsteen er nu tiltalt for spirituskørsel, hensynsløs kørsel og for at have drukket alkohol på et offentligt sted.

Retssagen afholdes i den nærmeste fremtid. Dette er så vidt vides den 71-årige superstjernes første sag om spirituskørsel. Han skal have været samarbejdsvillig med politiet gennem hele processen.

TMZ har indtil videre uden held forsøgt at få en kommentar fra en repræsentant for Springsteen.

Noget uheldigt i sammenhængen lavede Springsteen for nylig sit første reklamesamarbejde nogensinde med bilproducenten Jeep. Virksomheden siges at have opfordret rockstjernen i ti år, før han accepterede at optræde i en reklame. Filmen blev vist i den meget eftertragtede reklameperiode i forbindelse med Super Bowl natten til mandag den 8. februar dansk tid.

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021 sætter rekord – sidste chance for at afgive dine stemmer


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA