GAFFA.dk - alt om musik
Når lyden til hjemmets koncertoplevelser skal opgraderes, er en af mulighederne en soundbar. Det kan fjerne ledninger, og de nyeste teknologier kan sikre en 3D-lydoplevelse
De fleste tv i dag har meget små højttalere indbygget, og det betyder, at lyden som ikke er af den bedste kvalitet – slet ikke når vi lige skal sidde og se en fed koncert, eller måske streame musik til hyggeaftenen.
Der findes flere muligheder for at opgradere lyden på dit tv, og en af dem er en soundbar, der både giver dig en bedre lyd, og som også kan fjerne et hav af ledninger og fjerne brugen af højttalere i hele stuen, hvis du gerne vil have god surround sound.
JBL har lige lanceret deres nyeste Bar 5.0 MultiBeam, som kombinerer en række spændende teknologier, der lover godt for den fede lydoplevelse foran stuealtret.
En af de ting, som JBL lover os, er at den kan levere en 3D-surroundsoundoplevelse, noget den skulle klare ved at kombinere Virtual Dolby Atmos, med JBL’s eget MultiBeam-teknologi.
Samtidig er der indbygget en subwoofer i den nye soundbar, hvilket igen betyder, at det ikke skulle være nødvendigt med en separat højttaler til at stå på gulvet og fylde.
En kombination af de to teknologier lover godt for lydbilledet, og det bliver spændende at afprøve, om oplevelsen er så overbevisende, som JBL lover i deres pressemeddelelse.
Udover en, lovet, overbevisende lyd, så oplyser JBL også, at deres Bar 5.0 er kompatibel med alle mulitirumssystemer, hvilket i princippet betyder, at du kan koble dem sammen med alle andre højttalere, der understøtter multirumsfunktioner – se, det er ret spændende og meget interessant.
Jeg ser frem til at teste den nye soundbar fra JBL og tjekke, om de store løfter kan indfris.