Nyhed

Iceage annoncerer album – se ny musikvideo

GAFFA.dk – alt om musik

Seek Shelter er på gaden 7. maj

Det københavnske, internationalt anerkendte post-punk-band Iceage har netop annonceret, at de udgiver deres femte album, Seek Shelter, den 7. maj. Albummet bliver opfølgeren til den meget roste Beyondless fra 2018.

Albummet indeholder disse ni sange:


A1 Shelter Song
A2 High & Hurt
A3 Love Kills Slowly
A4 Vendetta
A5 Drink Rain
B1 Gold City
B2 Dear Saint Cecilia
B3 The Wider Powder Blue
B4 The Holding Hand

For to uger siden offentliggjorde gruppen, at de har skrevet ny kontrakt med det Brooklyn-baserede pladeselskab Mexican Summer efter tidligere at have udsendt på det lidt større New York-label Matador. I hvert fald internationalt – herhjemme udkommer de stadig via det københavnske selskab Escho.

Med deres nye kontrakt kommer Iceage i stald med navne som Cate Le Bon, Conan Mockasin og Dungen – men ikke Ariel Pink, som selskabet for nylig fyrede, efter at han deltog i protesterne foran den amerikanske kongres den 6. januar.


LÆS OGSÅ: Pladeselskab bryder med kunstner efter Trump-demonstrationen

Se nedenfor musikvideoerne til de to første singler, den helt nye "Vendetta" – med Zlatko Buric i en fremtrædende rolle – og den et par uger gamle "The Holding Hand":

ANNONCE