x

Lau Højen udgiver ny single og varsler ep – hør ”Kun dig”

Lau Højen udgiver ny single og varsler ep – hør ”Kun dig”

Carpark North-frontmanden er aktuel med singlen "Kun dig" fra kommende ep

Lau Højen går fra en rocket og pulserende lyd som frontfigur i Carpark North til nu at slå over til modersmålet og en mere singer/songwriter-agtig lyd, der leder tankerne over på Rasmus Seebach. Selv udtaler Lau Højen om sin nye single: ”’Kun dig’ er sorgløs, men alvorlig. For det er en sang til min elskede – om min ubetingede kærlighed til hende og hvor meget, der kun er hende for mig. Og derfor også, hvordan jeg aldrig må miste hende. Den smukke verden, vi går rundt og skaber sammen, skal vare for evigt… eller i hvert fald så længe som muligt.”  

LÆS OGSÅ: Erfarne elektrorockere gjorde det, de var bedst til

De første toner fra Højens soloprojekt kom i oktober 2020, hvor han udgav ”Køreturen/flyveturen”, der foregår i en meget lavmælt og akustisk opsætning, og nu er opfølgeren kommet. En ep følger til foråret.

Højen måtte desværre se sine udsolgte debutkoncerter udskudt, grundet de seneste Corona-restriktioner. Men grundet den store efterspørgsel kunne Lau Højen samtidig løfte sløret for en endnu længere koncertrække, som tager ham rundt til 21 byer i efteråret 2021.  

LÆS OGSÅ: Lau Højen fik tårerne frem i gårdsdagens Toppen Af Poppen

Hør den nye single nedenfor:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA