x
Erfarne elektrorockere gjorde det, de var bedst til

Carpark North, Grøn Koncert, Tiøren, Amager

Erfarne elektrorockere gjorde det, de var bedst til

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er fjerde gang, Carpark North spiller på Grøn Koncert, men det er dog seks år siden, de gjorde det sidst, så bookingen kan bestemt retfærdiggøres, og de har da også udgivet to album og haft adskillige hits siden da. Gruppen lægger tilmed ud med et helt nyt nummer – eller rettere den instrumentale intro til samme, mere får vi ikke. Det lyder ellers lovende, med halvtung, forvrænget guitar. Allerede i anden sang er vi tilbage ved et gammelt, velafprøvet hit, ”Human” fra bandets andet album All Things to All People fra 2005. Meget er ved det gamle, blandt andet at Anders Birk på guitar og keyboard stadig er trioens uofficielle fjerdemand her på 17. år. Jeg forstår stadig ikke, at han ikke er blevet ophøjet til officielt medlem, men lad nu det ligge.

Noget nyt er her dog, for mens Dizzy Mizz Lizzy har droppet idéen med at vise billeder af bandet og publikum på storskærm bag scenen, har Carpark North valgt at gøre netop dét. Det fungerer glimrende, for den enlige storskærm ved siden af Grøn Scene er faktisk ikke særlig stor. Det betyder dog, at vi må undvære de flotte videoklip og animationer, Carpark North ellers har haft som bagsceneunderholdning i de seneste år, blandt andet Martin de Thurahs flotte video til ”Human” med de mange børn, der slår sig løs på en skole.

De fire musikere på scenen spiller fortrinligt, og hvor forsanger Lau Højen havde en noget skinger stemme i de unge år, har han i dag for længst fået godt styr på den. Musikken er som altid storladen elektrorock med pompøse omkvæd og en befriende manglende berøringsangst for det, som nogle ville betragte som dårlig smag med for eksempel bassist og keyboardspiller Søren Balsners brug af keytar – altså et keyboard, man har om halsen – på visse sange, for eksempel ”Burn It”. Hvis keyboardtema slet skjult citerer Harold Faltermeiers instrumentale firserklassiker ”Axel F”, kendt fra Eddie Murphy-filmen Frækkere end politiet tillader.

”32” er indspillet som en duet med Stine Bramsen, og hvor hun tidligere ofte har nøjedes med at tone frem på storskærm, får vi hende i dag i levende live, idet hun jo også turnerer på Grøn sammen med Alphabeat. Hun klæder ikke overraskende sangen mindst lige så godt live som i studiet med sin sødmefulde stemme, der er en fin kontrast til det muskuløse lydbillede fra bandet.

Den smukke og alvorlige ballade ”Håb” viser, at gruppen, nok især Lau Højen, også kan skrive tekster på dansk, men det bliver dog dagens eneste sang på modersmålet. ”When We Were Kids” hører også til i den mere rolige ende, om end sangen vokser i kraft og udvikler sig undervejs med blandt andet alsidigt trommespil fra Morten Thorhauge, der blandt andet spiller på en ganske stor tam.

”Save Me from Myself” sætter for alvor gang i struberne, og det samme gør, ikke overraskende, det afsluttende hit, gennembruddet ”Transparent & Glasslike” med det karakteristiske guitartema, som også danner underlag for fællessangen. Bandet maler med den brede pensel, og det er svært ikke at synge med på deres numre, uanset hvor mange eller få toner man har i livet.

Endnu en bundsolid optræden, og så bliver det spændende at høre den nye sang, når den er færdig. Forhåbentlig bliver den inden længe fulgt af flere.

 

Sætliste:

Intro

Human

Raise Your Head

Burn It

32

Håb

When We Were Kids

Grateful

Save Me from Myself

Best Day

Transparent & Glasslike

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA