Nyhed

Skab dine egne musikvideoer

GAFFA.dk – alt om musik

Vi filmer som aldrig før, og vi bruger ofte vores smartphone til det. Men nogle gange er det bare bedre at bruge et kamera, og der er lige dukket et nyt op på markedet, der henvender sig direkte til hjemmefotografen

Musik og video er blevet en del af vores hverdag, og vi fremstiller i stadig stigende grad videoer til YouTube, TikTok, Facebook og mange andre videotjenester. Hjemmeproduktion af musikvideoer eksploderer ligeledes, men vi er ofte begrænsede af den kapacitet, som vores smartphone har – vores primære videokamera.

Hvis du ikke har den nyeste og dyreste smartphone, så er videoerne ofte af mindre god kvalitet. Men et nyt videokamera fra Canon, EOS M50 Mark II, håber at rette op på det. Det er et kamera bygget til at optage og dele videoer på de sociale medier, eller til at optage superfede hjemmevideoer med.

I modsætning til mange af de større kameraer fra blandt andet Canon, så er dette et lille kamera, der både kan optage horisontale og vertikale videoer i den høje 4K-opløsning. Kameraet kan også livestreame i fuld HD-kvalitet fx direkte til YouTube, så hvis du lige laver hjemmekoncerten, så klarer dette lille nye kamera også at streame den.


For at sikre, at brugerne altid kan dele deres videoer, så kan kameraet koble op via WiFi eller bluetooth, og fordi det understøtter de to forbindelser, så kan du også styre kameraet direkte fra din smartphone.


Kameraet kommer i handlen omkring d. 25. marts.

LÆS OGSÅ: Spotify på vej med streaming i Hi-Fi-kvalitet

ANNONCE