GAFFA.dk – alt om musik
Justice er på gaden 19. marts
Justin Bieber har netop annonceret, at han udgivet sit sjette studiealbum, Justice, den 19. marts. Albummet udkommer kun 13 måneder efter forgængeren, Changes, og indeholder singleforløberne "Holy" (med Chance the Rapper), "Lonely" (med Benny Blanco) og "Anyone", der er udkommet fra september 2020 til januar 2021. Bieber har også netop udgivet en ep, JB6 med de tre singler samlet samt de to førstnævnte sange i akustiske versioner. Hør ep'en nedenfor.
På sine sociale medier skriver Bieber:
"I en tid, hvor der er så meget galt med denne ødelagte planet, ønsker vi alle helbredelse og retfærdighed for menneskeheden. Ved at skabe dette album er mit mål at kreere musik, der giver trøst og at lave sange, som folk kan forholde sig til og føle sig forbundet med, så de føler sig mindre alene. Lidelse, uretfærdighed og smerte kan få folk til at føle sig hjælpeløse. Musik er en fantastisk måde at minde hinanden om, at vi ikke er alene. Musik kan være en måde at forholde sig til hinanden og forbinde sig med hinanden. Jeg ved, at jeg ikke bare kan stoppe uretfærdighed ved at lave musik, men jeg ved, at hvis vi alle gør vores del ved at bruge vores gaver til at tjene denne planet og hinanden, kommer vi så meget tættere på at være forenet. Det her er mig, der gør en lille del. Min del. Jeg vil fortsætte samtalen om, hvordan retfærdighed ser ud, så vi kan fortsætte med at helbrede."
GAFFAs anmelder var lidt mellemfornøjet med Biebers seneste album, Changes.
LÆS OGSÅ: Tilbagelænet og pladderromantisk r&b-udspil fra lidt for frelst Bieber
Hør ep'en JB6: