Nyhed

GAFFA-Prisen – og vinderne er…

GAFFA.dk – alt om musik

Se kæmpe fotogalleri fra showet her 

Jung var aftenens helt store vindere

Det var den unge poprocktrio Jung, der blev de store vindere, da GAFFA-Prisen 2021 fandt sted i Musikhuset Aarhus torsdag den 4. marts – sendt direkte på TV2 Zulu og TV2 Play. Jung fik hele fem priser, nemlig Årets Danske Udgivelse (debutalbummet Blitz), Årets Danske Popudgivelse (samme album), Årets Danske Hit (”Blitz, Baby”), Årets Danske Band og Årets Nye Danske Navn – og vandt dermed fem ud af de seks kategorier, de var nomineret i.


Dizzy Mizz Lizzy vandt to priserÅrets Danske Rockudgivelse (albummet Alter Echo) og Årets Sangskriver, der mere præcist gik til bandets sanger, guitarist og sangskriver Tim Christensen.

Ellers var der en pris til hver af de øvrige danske vindere. Annika Aakjær blev Årets Danske Solist, Bersærk lavede Årets Danske Hardrock/Metaludgivelse (albummet Sol), Benjamin Hav havde begået Årets Danske Hiphop-Udgivelse (albummet Dit syge dyr) og Faustix fik prisen Årets Danske Elektroniske Udgivelse for ep’en Technodad. Den nye pris Årets Danske Live-Initiativ, som i år erstatter Årets Danske Livenavn-prisen grundet coronaens begrænsninger af de traditionelle koncerter, gik til Coronakoncerter.dk under ledelse af kontrabassisten Mathæus Bech. Coronakoncerter.dk begyndte som de første herhjemme at livestreame koncerter allerede dagen efter Mette Frederiksens nedlukning af landet den 11. marts 2020 og nåede at streame i alt 31 koncerter på 39 dage.

I den internationale afdeling var der to priser til det succesfulde K-pop-band BTS, der blev Årets Internationale Band og havde begået både Årets Internationale Album (Map of the Soul: 7). Ariana Grande var Årets Internationale Solist, Harry Styles havde lavet Årets Internationale Hit (”Watermelon Sugar”), og den amerikanske sanger og rapper Doja Cat var Årets Nye Internationale Navn.


Tak Rock-Prisen, der uddeles til en aktør, som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik, gik til Nørrebro-spillestedet Rust på baggrund af koncertrækken Rust Sleeps Around. En stribe intimkoncerter med i alt 65 upcoming bands og solister forskellige steder på Nørrebro i november og december for at støtte den kriseramte musikscene.

Den nyindstiftede Hi-Fi-Prisen, som uddeles til en aktør, som har gjort en ekstraordinær indsats for den gode lyd, gik til produceren og mixeren Carsten Heller. Heller har i mere end 20 år virket som producer og tekniker og har blandt andet arbejdet sammen med succesfulde navne som Jung, Joyce, Patina, Dopha, The Minds of 99, Nephew, Spleen United og mange, mange flere.

Vinderen af Tak Rock-Prisen er kåret af en jury bestående af Royal Beer og GAFFAs redaktion. Vinderen af Hi-Fi-Prisen er kåret af en jury bestående af Hi-Fi Klubben og GAFFAs redaktion. Alle de øvrige vindere er kåret af læserne.


GAFFAs læsere har i perioden 21. januar-12. februar haft mulighed for at stemme på årets musiknavne fra ind- og udland. I alt har mere end 23.000 læsere – ny rekord – afgivet deres personlige stemmer i 17 kategorier. De nominerede i hver kategori var de fem kunstnere, der havde fået flest læserstemmer blandt kandidaterne, som var indstillet af GAFFAs redaktion på baggrund af deres præstationer i 2020. De endelige vindere var de navne, der havde fået flest læserstemmer i de enkelte kategorier.

Se den samlede liste med vinderne og de øvrige nominerede nedenfor.

De optrædende ved showet var det 20-årige engelske soul-pop-stjerneskud Arlo Parks (grundet rejserestriktioner dog med fra London), aftenens store vindere, poprockgruppen Jung, elektrorocktrioen Hugorm med Simon Kvamm i front, Benal-rapper og nuværende solist Benjamin Hav (der også vandt en pris), de aaarhusianske dødsmetalstjerner Baest, det unge danske pophåb Dopha og den dansk-tyske, firserpopinspirerede anmelderdarling Greta.


Vært var Thomas Skov med assistance fra P6 Beat- og P4-vært Carsten Holm. Showet blev vist som livestream på TV2 Play og TV2 Zulu, hvor der også var både optakt og efterfest med Emil Thorup som vært – og livemusik til efterfesten fra Annika Aakjær og Farveblind

Showet bød på en kort videohilsen fra kulturminister Joy Mogensen, som lovede, at hun og de andre politikere arbejdede hårdt på at lavet en genåbningsplan for det hårdt ramte musikliv – efter at Thomas Skov tidligere i showet havde været på jagt efter hende omkring Christiansborg med hjælp fra blandt andet en stribe Absolute Music-cd’er.

Grundet coronarestriktionerne blev priserne overrakt til vinderne på det nærliggende hotel Radisson Red, hvor de nominerede fulgte showet via tv fra hver deres værelse – med maksimum fem personer i hvert værelse.


GAFFA er Danmarks største og ældste musikmagasin og har eksisteret siden 1983. GAFFA har ifølge TNS Gallup cirka 135.000 månedlige læsere på print og ifølge Dansk Online Index cirka 250.000 månedlige læsere online. GAFFA-Prisen er blevet uddelt siden 1991.

Følg GAFFA på Facebook - Twitter - Instagram

Du kan deltage i samtalen om GAFFA-Prisen 2021 på de sociale medier ved at benytte #gaffaprisen


GAFFA-Prisen 2021 kan nu ses og genses på TV2 Play. Showet blev præsenteret i samarbejde med:

Samsung, Royal Beer, Hi-Fi Klubben, Stimorol og Hungry

Se kæmpe fotogalleri fra showet her 


Den samlede vinderliste og de øvrige nominerede følger nedenfor, med vinderne angivet med fed:

Årets danske udgivelse:

Jacob Dinesen: Let the Hard Times Come


Dizzy Mizz Lizzy: Alter Echo

Folkeklubben: Børn af den tabte tid

Jonah Blacksmith: Brothers


Jung: Blitz

 

Årets danske band:


Dizzy Mizz Lizzy

Folkeklubben

Jonah Blacksmith


Jung

Suspekt

 


Årets danske solist:

Jacob Dinesen

Benjamin Hav


Jada

Tessa

Annika Aakjær


 

Årets nye danske navn (præsenteres i samarbejde med Samsung):

Benjamin Hav


Hugorm

Jung

Andreas Odbjerg


Rikke Thomsen

 

Årets danske hit (præsenteres i samarbejde med Hungry):


Dizzy Mizz Lizzy: The Middle

Jada: Nudes

Jung: Blitz, Baby


Lord Siva: Solhverv

Annika Aakjær: POP

 


Årets danske rockudgivelse:

Jesper Binzer: Save Your Soul

Dizzy Mizz Lizzy: Alter Echo


Hugorm: Kom, vi flygter

Joyce: Formskifter

Peter Sommer: Stærk strøm hen over ujævn bund


 

Årets danske popudgivelse:

Folkeklubben: Børn af den tabte tid


Jonah Blacksmith: Brothers

Jung: Blitz

Lord Siva & Vera: Lord Siva & Vera


Barbara Moleko: Jeg er stærk

 

Årets danske hiphop-udgivelse:


Artigeardit: Idiot

Benjamin Hav: Dit syge dyr

Kesi: BO4L


Suspekt: Sindssyge ting

Østkyst Hustlers: Titusind timer

 


Årets danske hardrock/metaludgivelse:

Afsky: Ofte jeg drømmer mig død

Alkymist: Sanctuary


Bersærk: Sol

Defecto: Duality

Orm: Mit blod


 

Årets danske elektroniske udgivelse:

Faustix: Technodad


Specktors: 4 Life

Super Karla: Super Karla

Ude Af Kontrol: Uforglemmelig anderledes kunst


WhoMadeWho: Synchronicity

 

Årets danske sangskriver:


Kjartan Arngrim, Folkeklubben

Tim Christensen, Dizzy Mizz Lizzy

Jacob Dinesen


Benjamin Hav

Jung

 


Årets danske live-initiativ (præsenteres i samarbejde med Stimorol):

18b går ud, Harboøre

Coronakoncerter.dk

De Grimmeste Aftener, Brabrand

Grønnere Grøn

P-scenen, Aarhus

 

Årets internationale udgivelse:

BTS: Map of the Soul: 7

Ariana Grande: Positions

Dua Lipa: Future Nostalgia

Taylor Swift: Folklore

The Weeknd: After Hours

 

Årets internationale band:

AC/DC

BTS

Gorillaz

Green Day

Bruce Springsteen & The E Street Band

 

Årets internationale solist:

Ariana Grande

Lady Gaga

Dua Lipa

Taylor Swift

The Weeknd

 

Årets nye internationale navn:

Phoebe Bridgers

Doja Cat

Ava Max

Megan Thee Stallion

Hayley Williams

 

Årets internationale hit:

Cardi B featuring Megan Thee Stallion: WAP

Billie Eilish: No Time to Die

Maroon 5: Memories

Harry Styles: Watermelon Sugar

The Weeknd: Blinding Lights

 

Tak Rock-Prisen (præsenteres i samarbejde med Royal Beer): Spillestedet Rust for koncertrækken Rust Sleeps Around

HiFi-Prisen (præsenteres i samarbejde med Hi-Fi Klubben): Carsten Heller

Se GAFFA-Prisen på TV2 Play

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen-aktuelle Jung annoncerer arena-tour

ANNONCE