Nyhed

Drake har droppet en ny ep

GAFFA.dk - Alt om musik

Den canadiske rapper har stadig ikke givet en releasedato for sit studiealbum,  i stedet har han udgivet en ep

Drake har i nat udgivet ny musik, i form af ep’en Scary Hours 2. Ep’en er dog ikke mere end tre sange lang, bestående af ‘’What’s Next’’, ‘’Wants and Needs’’ med Lil Baby og ‘’Lemon Pepper Freestyle’’ med Rick Ross.

Scary Hours 2 kan måske midlertidigt tilfredsstille sulten hos de fans, der stadig venter spændt på Drakes sjette studiealbum Certified Lover Boy. Albummet skulle være udkommet i januar i år, men er blevet udskudt som følge af, at rapperen skulle gennemgå en knæoperation. 


Drake offentliggjorde oprindeligt nyheden om sit næste album, da singlen ‘’Laugh Now Cry Later’’ kom ud i august sidste år.

Artiklen fortsætter efter videoen


Eftersom den første Scary Hours-ep udkom cirka fem måneder op til udgivelsen af Drakes sidste studiealbum Scorpion i 2018, spekulerer fans nu i, om udgivelsen af Scary Hours 2 på samme måde er et signal om, at Certified Lover Boy kan forventes færdigt om et lille halvt år. 

Han er for nyligt blevet set filme noget, der ligner en musikvideo i sit eget hjem i Toronto, men det er uvist, om optagelserne skal bruges på nogle af sangene fra Scary Hours 2, skriver NME.

Hør Scary Hours 2 her:

Læs også: Drake slår vild Spotify-rekord


 


ANNONCE