x

Asian Dub Foundation udsender nyt album mandag

Asian Dub Foundation udsender nyt album mandag

Det alsidige engelske band Asian Dub Foundation har en lang række plader på bagen, og de er nu klar med endnu et album, ”Punkara”, som udkommer på mandag d. 29. september.

Vil man opleve syv-mands orkestret live, kan man finde dem på Pumpehuset d. 3. november. Denne optræden er en del af deres Europaturné, som startede i august.

Asian Dub Foundation er egentlig et electronica-band, men der er mere i dem end som så. De kan nemlig siges at spille en blanding af både breakbeat, dub, dancehall og reggae, og via deres brug af rockinstrumenter kan man meget vel sige, at de også låner fra punk-genren.

Gruppen har turneret med bands som Primal Scream, Radiohead, The Beastie Boys og Rage Against The Machine, hvilket må siges at være et kvalitetsstempel i sig selv.

Til november spiller de i Pumpehuset i København, og der advares om en brandfarlig blanding af club, banghra, hiphop og rock.

I følge en pressemeddelelse stormer de med ”Punkara” tilbage med et album, hvor alt der kendetegner dem på scenen, fra støjniveauet til den åbenlyse glæde i deres ansigter skinner igennem, og strømmer ud gennem højtalerne.

I pressemeddelelsen står desuden:

”Som energien fra et slagsmål til et banghra bryllup, flyder der en enestående kraft gennem ”Punkara”. Det reflekteres i en musikalsk udvikling, og til trods for, at man stadig kan spore eksistensen af grime og dub-step, er der sket et skred væk fra den klub-orienteret lyd, mod en lyd der er mere i trit med ADFs spontane, kraftfyldte og utålmodige ånd”.

Hvad der præcis ligger bag disse ord, kan man erfare sig på det nye album ”Punkara”, som er i handlen mandag d. 29. september.

Asian Dub Foundation kan desuden opleves live i Pumpehuset i København den 3. november. Billetter kan findes på billetlugen.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA