Nyhed

Nu er Spotify oversat til dansk

GAFFA.dk - alt om musik

Den nok mest udbredte streamingtjenester til musik får nu en dansk brugergrænseflade. Spotify har lige rullet den nye version af app’en ud, og dansk er et af de 36 sprog, den nu bliver tilgængelig på

Der er næppe nogen, der ikke kender Spotify, og langt de fleste af os har, eller har haft, den installeret på en eller flere af vores enheder. Men for nogle har det været en stopklods, at Spotify primært talte engelsk.

For at gøre streamingoplevelsen mere lokal og naturlig har Spotify nu, endelig, fået oversat app’en til dansk, og 36 andre sprog for resten.


Spotify oplyser, at de har haft et ønske om at give brugerne den bedst mulige oplevelse og sikre, at deres behov blev opfyldt, og derfor var det vigtigt, at streamingoplevelsen bliver præsenteret på det lokale sprog, uanset hvilket det måtte være.

Med de nye sprog i app’en kommer Spotify op på 62 tilgængelige sprog, så om du taler dansk, hindi, filipinsk, portugisisk eller et af de mange andre sprog, så kan du nu få Spotify på dit sprog.

LÆS OGSÅ: Verdenspremiere på trådløs og bærbar lyd


ANNONCE