Nyhed

David Byrne giver koncert i Danmark

Talking Heads-danneren spiller i Falkoner Salen den 16. marts 2009

David Byrne, som står bag det amerikanske new wave-band Talking Heads, fortæller nu, at han drager på Europa-turné. Han vil også besøge Danmark, hvor han gæster Falkoner Teatret den 16. marts næste år.

Her vil han blandt andet spille numre fra det kommende album, "Everything That Happens Happens Today", som er blevet til i samarbejde med den tidligere Talking Head-producer Brian Eno.

Sammen har Byrne og Eno også lavet albummet "My Life in the Bush of Ghosts" fra 1981, som fik stor ros af anmelderne. Da dette album fejrede 25-års jubilæum i 2006, genopfriskede Byrne og Eno deres samarbejde, hvilket resulterede i albummet "Everything That Happens Happens Today", som udkommer d. 24. november.


Dette album skulle eftersigende være ganske anderledes og mere tilgængeligt end "My Life in the Bush of Ghosts", og være mere inspireret af gospel og country. Allerede nu kan man høre albummet på denne adresse: http://www.everythingthathappens.com

Byrne drager på turné uden Eno, men derimod med fuldt band samt et par dansere, så de i alt udgør elleve personer på scenen.

I Danmark kan man opleve ham i Falkoner Teateret d. 16. marts 2009.


ANNONCE