Nyhed

Nirvana sagsøgt for at benytte kendt illustration på merchandise

GAFFA.dk – alt om musik

Billedkunstner C.W Scott-Giles' barnebarn påstår, at Nirvana har kopieret et ophavsretligt beskyttet billede på deres merchandise.

Den britiske kunstner C.W Scott-Giles’ arving Jocelyn Susan Bundy sagsøger Nirvana for at bruge hendes bedstefars illustration på deres merchandise. Det skriver Loudersound.com.

Den omtalte illustration af C.W Scott-Giles er fra en engelsk oversættelse fra 1949 af den italienske forfatter Dante Aligheris Inferno, et del af hans berømte langdigt Den Guddommelige Komedie fra det 14. århundrede. Illustrationen skildrer et kort over det øvre helvede i form af en stak af cirkler.


Illustrationen er dog blevet en del mere kendt for sin forbindelse til Nirvana.

Scott-Giles arving, Jocelyn Susan Bundy, har den 28. april sagsøgt Nirvana LLC, Live Nation Merchandise LLC, Merch Traffic LLC unit samt Silva Artis Management LLC for overtrædelse af ophavsretten.

Klagen fra Bundy lyder:


”Omkring den 20. januar 2021 opdagede sagsøger, at sagsøgte Nirvana og Live Nation Merchandise licenserer, promoverer, sælger, producerer og distribuerer vinyler, T-shirts, sweaters, hoodies, nøgleringe, kopper, strygemærker, knapper og andet merchandise med et billede stort set identisk med den omtalte illustration.”

Udsagnet tilføjer:

”Nærmere undersøgelse afslører, at den uberettigede brug af illustrationen kan dateres tilbage til 1989. Nærmere undersøgelse har endvidere afsløret, at Nirvana og bandets involverede parter er kommet med falske påstande om ejerskab.”


Ifølge udsagnet har tiltalte Nirvana antydet, at Kurt Cobain lavede den pågældende illustration.

Dette er ikke Nirvanas første søgsmål om merchandise, men tidligere er det gået den anden vej. I 2018 sagsøgte bandet modedesigneren Marc Jacobs for at bruge deres ikoniske smiley logo på en T-shirt i hans Bootleg Redux Grunge kollektion og dermed overtræde ophavsretten. Retssagen er grundet corona blevet udskudt og er endnu ikke afgjort.

Se de pågældende illustrationer på Loudersound.com


LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Billie Eilish tager magten tilbage på nye Vogue-cover

ANNONCE