Nyhed

Apple overvejer fremtiden for iTunes

Virksomheden skal måske betale mere i royalty omkostninger, og dette er man ikke meget for

IT-virksomheden Apple kan måske føle sig nødsaget til at nedægge det populære program iTunes, hvis en dom fra US Copyright Royalty Board tvinger dem til at betale højere royalty-beløb.

Det er foreningen National Music Publishers' Association, som har ansøgt om at få hævet beløbet til deres medlemmer, i forhold til de sange, som bliver købt via iTunes.

Foreningen ønsker at øge raten med 66 procent, hvor Apple ønsker at nedsætte raten i stedet. Så man må sige, at der er visse uoverenstemmelser mellem de to parter.


I en udtalelse sidste år fra Apples vice-præsident Eddy Cue gjorde han det klart, at virksomheden ikke vil finde sig i en stigning i de pågældende beløb. Han sagde følgende:

"Hvis iTunes blev tvunget ud i en stigning i forhold til royalty-beløb, vil det kraftigt øge risikoen for, at denne forretning kører med underskud, og dette er ganske enkelt ikke en mulighed."

Analytiker Piper Jaffay anslår, at Apple i år vil sidde på 85 procent af markedet for digital musik.


Vi følger naturligvis op på historien, så snart der kommer flere informationer.

ANNONCE