GAFFA.dk - alt om musik
Inden længe er det ikke længere nok med kodeord og login, når du skal logge på dine Google-tjenester. Google har nemlig planer om at indføre 2-faktor-godkendelse
Sikkerhed for dine data og personlige oplysninger bliver stadig vigtigere. Med EU's persondataforordning, også kendt som GDPR, er der kommet fokus på dine personlige data, og det slår igennem stadig flere steder.
For Google betyder det nu, at de har planer om at indføre 2-faktor-godkendelse til deres tjenester, for alle brugere – hvis deres konto altså er sat korrekt op.
Det er ikke noget nyt, at du kan bruge 2-faktor-godkendelse hos Google, de har faktisk tilbudt den tjeneste siden 2011, men det har været frivilligt, og it-giganten har arbejdet hårdt på at lave flere forbedringer på den tjeneste i årene, der fulgte.
Hvis du ikke automatisk får slået den nye sikkerhedsfunktion til, så skal du blot logge på din Google-konto og så ind under Sikkerhedstjek. Her kan du indstille din konto til at bruge 2-faktor-godkendelse. Det skal have Google Authenticator-app, og ud over at bruge den til dine Google-tjenester, kan du også sætte fx Facebook og LinkedIn op til at bruge den.
2-faktor-godkendelse giver et ekstra lag af sikkerhed til dine konti og sikrer dine data langt bedre, selvom det måske kan virke lidt unødigt. Et godt råd er, at når du installerer en Authenticator, så sørg for, at du har noteret de informationer, der skal til, for at du kan nulstille din adgang, hvis du fx får ny telefon. For ellers kan det virkelig være op ad bakke at komme i kontakt med dine konti.
LÆS OGSÅ: Det skal være let at være mobil