Nyhed

Fallulah gør op med patriarkalske værdier på ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Singlen har titlen ”Gemstoned”. Se Fallulah synge sangen i et intimt setup nedenfor.

”Gemstoned” kommer med et kald til rummelighed, men er også et personligt opgør med fortidens dæmoner. Fallulah fortæller:

”Gemstoned er en antikapitalistisk popsang og en reaktion på et patriarkat, der alt for længe har tromlet frem. Den er et opgør med de klassiske hårde maskuline værdier, der har vist sig skadelige i form af tårnhøje tilfælde af stress og dårlige arbejdsmiljøer. Sangen er en opfordring til at ryste posen og gøre plads til en ny verdensorden, hvor diversitet og rummelighed er i højsædet”.


Fallulah slog for alvor igennem med albummet The Black Cat Neighbourhood i 2010. Sidenhen har hun udgivet et hav af singler samt vundet flere priser. Sangeren og sangskriveren har desuden igennem årene brugt sin stemme til at italesætte kønsubalancen i musikbranchen.

Fallulah giver i øvrigt koncert i morgen den 22. maj på Forbrændingen i Albertslund.

LÆS OGSÅ: Selina Gin annoncerer første headlinerkoncert med fuldt band


Se Fallulah synge en akustisk version ”Gemstoned” i studiet lige her og hør studieversionen nederst:


ANNONCE