Nyhed

Roskilde Festival annoncerer ny koncert- og eventserie – se det fulde program

GAFFA.dk – alt om musik

Arrangørerne har planlagt et alternativt arrangement med talks, koncerter og meget andet

Roskilde Festival 2021 blev desværre officielt meldt aflyst tidligere på måneden. I dag har arrangørerne i stedet annonceret eventserien Summer Days, der bliver afviklet over otte dage, den 24.-27. juni og 1.-4. juli, på festivalpladsen i Roskilde. 

Arrangementet byder på 40 forskellige kunstnere inden for musik, street art, aktivisme og performance, hvoraf 27 af dem er musiknavne. På musikprogrammet er der blandt andet Suspekt (billedet), Erika de Casier, Branco, Ganger, GRETA, Joyce, SULKA, Orm, Selma Judith, Baest, Iceage, Tessa, Brimheim, Jung og mange flere. Se det fulde program i bunden af artiklen. 


“Med Summer Days vækker vi en central bid af festivalsitet til live i en række begivenheder, der i en helt særlig ramme præsenterer den aktuelle musik- og kunstscene. Ambitionen er at skabe en samling af dage, der tager kernen af Roskilde Festival og peger frem – fokus på vækstlaget, de unge stemmer og holdninger og det stærke fællesskab – samtidig med, at det giver os mest muligt af alt det, vi savner og har savnet så længe: at mødes og opleve kunsten og musikken foran scenen og i græsset sammen med vennerne”, fortæller Anders Wahrén, der er Roskilde Festivals programchef, og tilføjer: 

“Summer Days er ikke – og skal ikke være – Roskilde Festival. For den kan vi ikke lave med alle de begrænsninger, vi skal navigere i. Det er er ny type begivenhed, skabt særligt til tiden, både hvad angår programmet, rummet, og den måde vi kan samles på nu. Men selvfølgelig baseret på vores viden og erfaringer fra Roskilde Festival”.

Eventserien er som alt andet omfattet af restriktioner, og koncerter og talks finder sted foran et stående publikum, der vil være inddelt i sektioner af 200 personer i juni og 500 personer i juli. Mundbind er valgfrit, men coronapas vil være påkrævet.


Det er ikke muligt at købe partoutbilletter, der gælder alle dage, men billetter til de enkeltstående dage kan købes for 425-495 kr. lige her

LÆS OGSÅ: Tivoli afslører programmet for Lillefredag – og de næste navne til Havefest

 


Se det fulde program lige her:

24. juni

ML Buch


Erika de Casier

Taler: Anna Juul

Smerz


 

25. juni

Amina


FVN

Talere: Bianca Bernardo Alcarez, Marek Azoulay Jørgensen

Branco


 

26. juni

Ganger


GRETA

Taler: Anna Bjerre Johansen

Joyce


 

27. juni (dagsprogram)

SULKA


Víík

Taler: Caspar Eric

Bremer/McCoy


 

27. juni (aftenprogram)

Orm


Xenoblight

Baest

 


1. juli

Slim0

Selma Judith


Talere: Emily Olander Christiansen, Nicolaj Laue Juhl & Olivia Koefoed Olesen

Iceage

 


2. juli

Sosa

Blikfang


Taler: Karen Dich

Suspekt

 


3. juli 

Nadia Tehran

Larry44


Talere: Jawaher Mohammed & Rahima Abdullah

Tessa

 


4. juli

Reveal Party

Brimheim


Taler: Moeisha Ali Aden

Jung

ANNONCE