Nyhed

VIDEO: L.O.C. og Shooter Gang rapper live på "MJ"

GAFFA.dk - Alt om musik

Den nye rap-generation møder et af den danske hiphopscenes mest erfarne navne på nummeret, der i dag har fået en musikvideo 

L.O.C. har for ganske nylig, ad to omgange, udgivet den seks numre lange ep FUCK L.O.C. Ét af de nye numre hedder “MJ” og er lavet i samarbejde med den aarhusianske drill-gruppe Shooter Gang. I dag har rapperen udgivet en live-musikvideo til nummeret, hvor han og de maskerede Trillegården-drenge rapper nummeret live fra for-og bagsædet af en bil.

Selvom rapveteranen næsten har dobbelt op på livserfaring sammenlignet med Shooter Gang-medlemmerne Tan, Belly og Dinero, hopper han med på bølgen med ungdomssprog og AutoTune på nummeret, hvis omkvæd er fyldt med Michael Jackson-referencer ‒ deraf titlen “MJ”.


I et nyligt interview med GAFFA fortalte L.O.C. følgende om samarbejdet:

“I rap er alt det med features jo efterhånden blevet en hel industri i sig selv, hvor man betaler store beløb for at få en kunstner med på sit nummer, der kan gøre noget godt for deres streamingtal. Men jeg har jo altid opereret ud fra, at man skal være med, hvis man har lyst. Jeg har mødt drengene fra Shooter Gang et par gange gennem Marwan, og jeg har haft dem med som support et par gange. De har gjort det skidegodt, og jeg synes, de har den rigtige indstilling til musikken”.

Læs også: FUCK L.O.C.-INTERVIEW 1: – raplegenden er klar med ny musik i dag 


Se videoen til “MJ” med L.O.C. og Shooter Gang lige her:

ANNONCE