Nyhed

L.O.C. holder lyttesession på kommende album

GAFFA.dk – alt om musik

FUCK L.O.C. bliver præsenteret på Bremen Teater 30. juni

Liam O’Connor har taget hul på et af sine efter eget udsagn mest omfattende projekter til dato, albummet FUCK L.O.C., som i skrivende stund har kastet seks numre af sig, udgivet ad to omgange dette forår.

Den 30. juni klokken 19 kan du komme til sniglyt på albummet på Bremen Teater, når L.O.C. fra scenen fortæller om tilblivelsen af FUCK L.O.C. og samarbejdet med de mange forskellige producere, og du kan være blandt de første til at høre de kommende numre, som endnu ikke er frigivet. Du kan også selv stille spørgsmål til L.O.C.


Det er i år 20 år siden, L.O.C. udgav debutalbummet Dominologi, og til dato har han udgivet ni album, senest Ekkokammer fra 2019.

Der er som nævnt indtil videre udgivet seks numre fra FUCK L.O.C., heriblandt "MJ", et samarbejde med den aarhusianske hiphop-gruppe Shooter Gang.

LÆS OGSÅ: VIDEO: L.O.C. og Shooter Gang rapper live på "MJ"


Billetsalget til lyttesessionen er netop begyndt på Ticketmaster.

 

ANNONCE