x

Spot Festival klar med ni nye bands og solister

Spot Festival klar med ni nye bands og solister

Blandt andre Angående Mig, FRAADS og Ida Laurberg melder klar

Spot Festival, der har fokus på dansk musiks vækstlag og i år finder sted den 16. og 17. september i og omkring Musikhuset Aarhus og Aarhus Congress Center, fortsætter med annonceringerne og offentliggør ni nye navne.  

I dag gælder det Angående Mig (pop/singer-songwriter), Blæst (elektropop), Brothers Moving (blues, rock og funk), EmmaDop (indiepop), FRAADS (hiphop), Ida Laurberg (pop), Leizure (post-punk), Mina Okabe (pop) og Såforsatan (hiphop).

Festivalen har tidligere annonceret AGGi Dix (r&b/soul/hiphop), Athletic Progression (jazz), Blaue Blume (indierock), Brimheim (billedet, indierock), GRETA (elektropop), Guldimund (singer-songwriter), JOSVA (hiphop), RoseeLu (grunge møder hiphop og pop), Soleima X Live Strings (pop møder strygekvartet) og Statisk (pop med mere), Bbybites (pop med mere), Dopha (pop med mere), Helena Gao (singer-songwriter), HUNNID22 (hiphop), Liberty (poprock), Søren Stensby (nordisk folkemusik møder elektronisk), Søn (indiepop), Ydegirl (r&b møder klassisk kompostionsmusik med mere), Hugo Helmig, (pop), iomfro (pop), Undertekst (pop), JJ Paulo (afropop), Barbro (singer-songwriting), Bathsheba (soul), Mekdes (soul), Takykardia (triphop), FVN (hiphop) og SULKA (hiphop).

Alle genrebetegnelserne ovenfor skal forstås som vejledende – lyt til musikken og vurdér selv.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve til sommer

Varm op med Angående Mig fra Atlas i Aarhus, efteråret 2020:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA