x

The Rolling Stones tager stadig på turné efter Charlie Watts' død

The Rolling Stones tager stadig på turné efter Charlie Watts' død

Trommeslageren gik bort i tirsdags, i en alder af 80 år, på et hospital i London ‒ under fredfyldte forhold og omgivet af sine nærmeste pårørende

Det engelske rockband The Rolling Stones mistede i denne uge et kært medlem gennem mere end 50 år år, nemlig trommeslageren Charlie Watts. Selvom det har vakt stor sorg, både hos Rolling Stones-fans verden, hos hans pårørende og hos de tilbageværende bandmedlemmer, har sidstnævnte besluttet at gennemføre den forestående No Filter-turné i USA alligevel, rapporterer NME

I starten af måneden meldte bandet ud, at Watts som følge af en operation desværre ikke ville være i stand til at deltage i deres efterårsturné, og at han i stedet ville blive afløst af den garvede trommeslager Steve Jordan. Watts udtalte følgende i forbindelse med sin bestlutning om ikke at deltage på turnéen: 

“Jeg arbejder hårdt på at kommet helt i form, men i dag har jeg accepteret, efter eksperternes råd, at det her kommer til at tage et stykke tid. Efter alle fansenes lidelser forårsaget af Covid vil jeg virkelig ikke have, at de mange RS-fans, der har billetter til denne turné, bliver skuffede over endnu en udskydelse eller aflysning. Jeg har derfor bedt min gode ven Steve Jordan om at træde i mit sted.”

Charlie Watts kom med i bandet i 1963, året efter deres dannelse, og sluttede sig til de øvrige bandmedlemmer ‒ forsanger Mick Jagger, multiinstrumentalist Brian Jones (der døde i 1969, kort efter at være blevet fyret fra gruppen) guitarist Keith Richards og bassist Bill Wyman ‒ i 1963. The Rolling Stones står bag 30 studiealbum og et hav af andre udgivelser og har turneret verden rundt talrige gange. Sammen med Jagger og Richards var Watts det eneste Stones-medlem, der har medvirket på samtlige 30 studiealbum.

LÆS OGSÅ: NEKROLOG: Charlie Watts er død, 80 år gammel 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA