Nyhed

Opgrader lyden, når du gamer

GAFFA.dk – alt om musik

Du behøver ikke nøjes med computeres indbyggede højttalere, når du gamer, en ny soundbar til gameren lover holografisk lyd og elegant design

Det er Creative, der lige har lanceret en ny soundbar til alle, der gamer på pc’en, Sound Blaster Katana V2, der både skulle komme med forbedret lyddynamik og et design, der er langt mere elegant end tidligere set.

Creative slipper dog ikke helt båndene til fortiden, for de holder fast i deres tripleforstærkede design, hvor hver af de fem drivere understøttes af Creatives egenproducerede multi-core DSP-kontrolenhed. Samtidig oplyser Creative, at Dome-diskanthøjttalerne er fremstillet i forbedrede materialer, og at de skulle sørge for et tydeligere og renere højt register med en mere raffineret lyd. De lave toner skulle klares af en medfølgende, stor, subwoofer.


Fordi det nu er Creative, understøtter den ny soundbar også holografi-lyd, gennem et headset altså. Super X-Fi-teknologien er en del af soundbaren, og den skulle, ifølge Creative, genskabe samme lydbillede som et eksklusivt multi-højttalersystem, men altså i et headset, og tilpasset den enkelte bruger.

For den inkarnerede gamer er der også en SXFI Battle Mode, som er designet til at give spillere af de såkaldte first person shooter-spil en fordel, fordi det nu skulle være lettere at bestemme fjendernes retning og afstand.


Er du til film på pc’en, så er har soundbaren indbygget en Dolby-dekoder, der lover en filmisk oplevelse, når du streamer film fra fx Netflix, Disney+ eller andre streamingtjenester.

Helt billig er dyret dog ikke. Du skal ud og finde omkring 2.500 kroner for at få systemet med hjem, men så er du vist også klar til en spændende gang gaming eller streaming foran pc’en.

LÆS OGSÅ: OnePlus skifter strategi


ANNONCE