GAFFA.dk – alt om musik
Albummet Toy udkommer dagen før, David Bowie ville være fyldt 75 år
David Bowie-albummet Toy fra 2001, der "forsvandt", har nu endelig fået en officiel udgivelsesdato. Albummet blev indspillet i 2001, lækket online tilbage i 2011 og indeholder alternative versioner af nogle af Bowies tidligste numre. Det var meningen, at albummet skulle udgives som efterfølgeren til pladen Hours fra 1999, men på grund af en overensstemmelse mellem Bowie og hans daværende pladeselskab Virgin, blev albummet lagt på hylden.
Albummet Toy står til at udkomme officielt den 7. januar. Dagen før David Bowie ville være fyldt 75 år. Nyheden om Toy kommer sammen med offentliggørelsen af David Bowie 5. Brilliant Adventure (1992-2001) – et bokssæt, der samler legendens udgivelser fra den sidste del af hans karriere.
Toy blev optaget efter David Bowies optræden på Glastonbury Festival i 2000. Bowie gik i studiet med sit band, bestående af Mark Plati, Sterling Campbell, Gail Ann Dorsey, Earl Slick, Mike Garson, Holly Palmer og Emm Gryner, og optog nye fortolkninger af sange, han for første gang havde indspillet i perioden fra 1964 til 1971.
Nu, 20 år efter albummet Toy skulle have været udsendt, fortæller Bowies co-producer Mark Plati følgende om den:
”Toy er som et øjeblik fanget i tiden, i et lys af glæde, ild og energi. Det er lyden af mennesker der er glade for at spille musik. David genbesøgte og revurderede sit arbejde fra årtier gennem prismer af erfaring og frisk perspektiv – en parallel, der ikke er gået tabt for mig, nu da jeg genbesøger det igen tyve år senere. Fra tid til anden plejede han at sige ’Mark, det her er vores album’ – jeg tror, det var, fordi han vidste, at jeg var så dybt i skyttegraven med ham på den rejse. Jeg er glad for endelig at kunne sige, at det nu tilhører os alle.”
Toy kommer til at indeholde følgende numre, når det udkommer til januar:
I Dig Everything
You've Got A Habit Of Leaving
The London Boys
Karma Man
Conversation Piece
Shadow Man
Let Me Sleep Beside You
Hole In The Ground
Baby Loves That Way
Can't Help Thinking About Me
Silly Boy Blue
Toy (Your Turn To Drive)
LÆS OGSÅ: David Bowie konfronterede MTV: "Hvorfor spiller I så få sorte kunstnere?"
Hør det allerede udgivne nummer “You’ve Got A Habit of Leaving" fra albummet herunder