Nyhed

Stort billede på hjemmebiografen

GAFFA.dk - alt om musik

Acer har lige lanceret en ny projekter, der kan give store billeder på kort afstand i hjemmebiografen

Når koncerten eller filmaftenen skal nydes på hjemmebiografen, er det vigtigt, at billedet kan nå en fornuftig størrelse. Nu er Acer klar med en ny projektor, Acer L811, der lover et stort 4K-billede og stadig stå ganske tæt på den væg eller lærred, hvor billedet skal vises.

Den nye projektor er en såkaldt ultra-short-throw-laserprojektor, hvilket hentyder til, at den kan stå næsten helt op ad den væg, hvor den skal vise billedet, hvilket betyder, at du ikke behøver have projektoren stående midt i stuen for at få et godt, stort billede.


Faktisk lover Acer, at den kan lave et billede på 120” med en afstand på kun 30cm fra væggen, så nu er der ikke nogen undskyldning for ikke at have et stort billede på hjemmebiografen.

Acer fortæller også i pressemeddelelsen om den nye projektor, at billedet er i 4K-opløsning, og at den har en lysstyrke på 3.000 lumen, hvilket burde være mere end rigeligt til at levere et rigtig flot billede.


Der bliver også lovet et kontrastforhold på 2.000.000:1, og Acer siger, at det skulle give selv de sorteste sorte nuancer. En projektor er dog altid afhængig af, hvor meget du kan mørklægge rummet og hvilken væg, du viser billedet på. Men Acer lover, at deres LumiSense-teknologi analyserer alle billeder og tilpasser lysstyrken for at skabe det bedst mulige skærmbillede.

Der er tilkoblet en app-butik til projektoren, så det er muligt at installere en række apps, blandt andet fra de mest gængse streaming-tjenester. Det betyder, at du kan streame video uden at slutte din laptop, smartphone eller tablet til projektoren.

Du kan streame direkte fra via Miracast eller EShare, alt efter om du bruger Android, Windows eller iOS-enheder, og Acer lover, at der er op til 30.000 timers levetid i laserprojektoren.


LÆS OGSÅ: Det behøver ikke være svært at være kreativ

ANNONCE