x

VIDEOPREMIERE: Turnéaktuelle Mathilde Falch går planken ud i ny single og video

VIDEOPREMIERE: Turnéaktuelle Mathilde Falch går planken ud i ny single og video

Mathilde Falch har netop udgivet sin nye single "Planken Ud" og tilhørende festlig musikvideo

Den nye single "Planken ud" kommer i forlængelse af en genudgivelse af hendes seneste album Solen Brænder fra maj 2021. På den genudgivne version findes "Planken ud" samt en remasteret version af "Sidste sand på jord". Om et par uger udkommer der ligeledes en musikvideo til den sidstnævnte, afslører Falch i en pressemeddelelse.  

Musikvideoen til "Planken ud" er er filmet i Aabenraas gamle gader, og i pressemeddelelsen fortæller Mathilde Falch, at hun dagen forinden inviterede sine følgere til at komme og danse med i videoen. "Det var virkelig sjovt!," siger hun.

"Planken ud" er en poppet og up-tempo sang, der adskiller sig fra sangerens typiske eftertænksomhed og alternative rocklyd. Ifølge pressemeddelelsen er sangen en hyldest til den råstyrke, der bosætter sig i mennesker på den anden side af en kamp, der endelig er vundet. 

Mathilde Falch har de sidste par måneder været aktuel i TV2-programserien Toppen Af Poppen, hvor hun har åbnet op for sine historier om livets op- og nedture samt udfoldet sit sangtalent gennem fortolkninger af de andre deltageres sange.

Det genudgivne album samt den nye single vil Mathilde Falch tage med sig ud på livescenerne, når hun drager ud på en lang efterårs- og forårsturné. Turnéen starter i november i Odense og fortsætter til en lang række andre danske byer.

Koncertdatoer:
03.11.21 - Posten, Odense
10.11.21 - Hotel Cecil, København
20.11.21 - Musikhuset Bornholm, Rønne
25.11.21 - Musikhuset, Aarhus
26.11.21 - Den Gamle Biograf, Gørlev 
24.03.22 - Badeanstalten, Slagelse
25.03.22 - Borgerforeningen Svenborg
26.03.22 - Generator, Ringkøbing
01.04.22 - Vershuset, Næstved
02.04.22 - Forbrændingen, Albertslund
07.04.22 - Mantziusgården, Birkerød
08.04.22 - Tøjhuset, Fredericia
09.04.22 - Black Box, Holstebro
14.04.22 - 18B, Harboøre
15.04.22 - Tobakken, Esbjerg
16.04.22 - Sønderborghus, Sønderborg
21.04.22 - Rotationen, Holbæk
22.04.22 - Kino Vino, Nyborg
23.04.22 - Paletten, Viborg
30.04.22 - Brundby Hotel, Samsø
05.05.22 - Horsens Ny Teater, Horsens
07.05.22 - Skive Teater, Skive

Billetter til koncerterne kan findes via de enkelte spillesteders hjemmesider.

Tilbage i juli måned 2021 lavede GAFFA et langt og ærligt interview med Mathilde Falch. Interviewet blev bragt i forbindelse med udgivelsen af hendes femte studiealbum Solen Brænder. I interviewet kommer sangeren og sangskriveren omkring de udfordringer, hun har mødt på vejen, herunder anoreksi, stofmisbrug, alkoholisme samt kærlighed, rockmusik og hendes længsel efter et helt normalt liv. Du kan læse hele interviewet via nedenstående link.

LÆS OGSÅ: ÅBENHJERTIGT MATHILDE FALCH-INTERVIEW: Et helt normalt liv

Se musikvideoen og lyt til Mathilde Falchs nye single "Planken ud" lige her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA