GAFFA.dk – alt om musik
Nu kan Metallicafans købe en figurversion af Lady Justice, som optræder på coveret af albummet …And Justice For All
Det amerikanske firma KnuckleBonz har kreeret et begrænset antal af Lady Justice-figuren, som kan findes på coveret af Metallicas plade …And Justice For All. Blot 1.988 kopier vil blive sat til salg. Antallet er udvalgt efter albummets udgivelsesår, hvilket var i 1988, skriver NME. Se Lady Justice-figuren nederst i artiklen.
KnuckleBonz, der står bag Rock Iconz, har skabt den nye serie On Tour, som består af en række musikmemorabilia, der udover Lady Justice figuren også byder på figurer af Metallica-medlemmerne, inklusive Lars Ulrich, samt figurer af Queen og Motörhead.
På Instagram har KnuckleBonz skrevet, at "hver figurs detaljer er håndlavede og kommer med et autenticitetscertifikat i bunden. Den nye Rock Iconz On Tour-serie giver musikfans og samlere øjeblikke i og omkring verdens bedste liveoptrædener og verdensturnéer."
Figurerne kan forudbestilles allerede nu via KnuckleBonz.com
LÆS OGSÅ: Metallica fortæller om 40 år som band i interview: ”Selvfølgelig er der ny musik på vej”
Vis dette opslag på Instagram