GAFFA.dk – alt om musik
Søndagsgudstjenesten med den uventede gæsteliste kunne opleves via livestream i weekenden
I går, søndag den 31. oktober, afholdt Kanye West en søndagsgudstjeneste, der kunne streames online. Arrangementet har ledt til en del debat på internettet, da rapperen, der nu går under navnet Ye, havde inviteret den kontroversielle Marilyn Manson til begivenheden, skriver NME.
Ud over Marilyn Manson havde Ye også inviteret verdensstjernen Justin Bieber samt rapperen Roddy Ricch til sin søndagsgudstjeneste. Og særligt på Twitter var folk ude at kommentere de uventede gæster.
Artiklen fortsætter efter opslagene
can’t believe we live in a timeline where Kanye West, Justin Bieber and Marilyn Manson are huddled up in a circle hugging pic.twitter.com/KQJZNc6mf8
— PM T!CO (@ticowentpublic) October 31, 2021
justin bieber just said "we cast out any demonic presence on this day in the name of jesus" and marilyn manson nodded dfkjsfnksdjdnfksdnkfdsjnfdk pic.twitter.com/VLQeMY2Got
— KENNY BEAR (@RapDose) October 31, 2021
I Twitter-opslagene står der blandt andet: "Jeg kan ikke forstå, at vi lever i en tidslinje, hvor Kanye West, Justin Bieber og Marilyn Manson er samlet i en rundkreds og krammer" og "Justin Bieber sagde lige "vi uddriver enhver dæmonisk tilstedeværelse på denne dag i Jesu navn", og Marilyn Manson nikkede."
Manson er blevet beskyldt for seksuelle overgeb, og kritikken begyndte den 1. februar, da Mansons tidligere kæreste, skuespilleren Evan Rachel Wood, gik på Instagram og beskrev hændelserne. Siden har adskillige kvinder og en enkelt mand, skuespilleren Corey Feldman, fortalt lignende historier. Manson afviser selv alle beskyldninger.
Samarbejdet mellem de to kunstnere er dog ikke noget nyt. Da Kanyes album DONDA udkom tilbage i september, blev albummet fuldstændigt afvist af The Independents anmelder Roisin O'Conner, der gav det nul stjerner, da Mansons optræden som gæstestjerne ifølge hende er "et tegn på samfundets apatiske indstilling til kvinder, der er blevet udsat for voldtægt". Også rapperen DaBaby, der er beskyldt for homofobi, optrådte som gæst på albummet.
Sidste gang Ye lavede et offentligt arrangement med sit gudstjenestekor var tilbage i april 2021 ved rapperen DMX's mindehøjtidelighed. Koret var også været med til at synge på DONDA. Albummet fik fire stjerner af GAFFAs anmelder, som også skrev: "Kanye er tydeligvis gået efter det kompromisløst knugende og himmelsøgende gospelfornemmelser snarere end dansegulvet"
LÆS OGSÅ: Marilyn Mansons streamingtal stiger trods anklager om misbrug