Nyhed

VIDEOPREMIERE: Dansk reggaeton med Tessa og Alberto

GAFFA.dk – alt om musik

Den dansk-colombianske sanger Alberto er i godt selskab

I sidste måned havde det nye, danske reggaeton-fænomen Alberto sin livedebut, da han gæstede Tessa på scenen ved hendes koncerter i Aarhus og København. Sammen fremførte de sangen "Colombiana", som siden er udkommet i en studieversion. Og i dag kan GAFFA så eksklusivt præsentere premieren på den nye video til sangen. Du kan se den lige her:

Alberto, der som navnet antyder, har sydamerikanske rødder, er et nyt navn på den danske scene. "Sammenspillet mellem Albertos colombianske islæt og opvæksten i København danner rammerne", hedder det i en pressemedddelse, hvor debutanten desuden udtaler om det aktuelle samarbejde med succes-rapperen fra Københavns vestegn:


“Det er virkeligt stort for mig at have Tessa med på min debutsingle. For det første fordi hun ikke bare laver features med hvem som helst. Der er Natasja og Mukupa, Suspekt, Burhan G, og så er der mig. Men i særdeleshed også, fordi jeg er kæmpe Tessa-fan. Der er ingen, der gør det, som hun gør. Jeg er utrolig stolt over at have hende med, og af den kemi og energi vi sammen har skabt på det her nummer. Det håber jeg, at folk kan mærke”, udtaler Alberto.

Videoen lander få dage efter, at Tessa blev annonceret som hovednavn ved den traditionsrige julefest Gløgglich på Aarhus-spillestedet Train den 22. december – og godt en måned efter Tessas regulære triumtog af en koncert i KB Hallen i København.

"Lige så attitudefuld og overskudsagtig, som hun er, når hun rapper, lige så ydmyg, taknemmelig og kærlig virker hun ind imellem numrene", bemærkede GAFFAs udsendte i sin femstjernede anmeldelse og tilføjede:


"Hun er skarp, dygtig og nærværende på scenen, og det går rent ind hos publikum. Ud over et lidt mærkeligt Nicki Minaj-slideshow midtvejs, og et til tider lidt overbefolket sceneshow til en lidt for lille scene, var Tessas headliner-debut en kæmpe succes".

LÆS OGSÅ: Moder Tessa elsker alle danske drenge – og piger – der kan knalde


ANNONCE