Nyhed

Jared Leto siger, at Thirty Seconds To Mars har skrevet 200 sange til kommende album

GAFFA.dk – alt om musik

I et interview med NME har sangeren og skuespilleren fortalt, at hans medvirken i filmen House of Gucci har inspireret til ny musik

Inden længe lander filmen House of Gucci, der blandet andet har Lady Gaga, Adam Driver og Jared Leto på rollelisten. Sidstnævnte har talt med NME omkring hans medvirken i den ventede film. Her fortæller Leto, at Thirty Seconds To Mars arbejder på nyt album, og at de har skrevet intet mindre end 200 sange dertil. Det skriver NME.

I interviewet med NME falder snakken på filmens soundtrack, som har en lyd, der er præget af 70’erne og 80’erne, hvor filmen blandt andet udspiller sig. Leto har udtalt, at det at ”lytte til italienske hits” fra den periode har skabt ”en brønd af inspiration”


"Der er mange af de lyde, der helt sikkert er på det nye (Thirty Seconds To Mars, red.) album. Mit første instrument var en Roland Juno 106, som er en synthesizer fra 80'erne. Jeg elskede virkelig det instrument, og de lyde er så nostalgiske. Den lyd (fra det årti, red) er lidt indlejret i vores psyke, og den taler virkelig direkte til vores hjerte nogle gange. Den tager os tilbage til de film, vi voksede op med. Så jeg elsker at trække på de ting," siger Jared Leto til NME.

Det amerikanske rockband Thirty Seconds To Mars består af de to brødre Jared og Shannon Leto. Thirty Seconds To Mars blev dannet tilbage i 1998 og har indtil nu udgivet fem studiealbum. Tomo Miličević blev guitarist i bandet i 2003, men folod konstellationen i 2018. 

Jared Leto, der snart er at finde på det store lærred i  House og Gucci, er ikke ny i det filmiske univers, hvor han har nydt stor succes. Han var medvirket i blandt andet Fight Club, American Psycho og Dallas Buyers Club. Sidstnævnte afkastede en Oscar til Jared for "Bedste mandlige birolle," hvor han spillede den transkønnede og hiv-smittede Rayon.


LÆS OGSÅ: Koncertaktuelle Thirty Seconds To Mars: – Forvent komplet og totalt fucking vanvid

ANNONCE